Borgmester til møde på Christiansborg om frihedsforsøg: - I skal bakke op om skolerne

Arkivfoto. Foto: Toke Grøndal - TV2 ØST

Christina Krzyrosiak Hansen (S) var onsdag til møde med en række folketingspolitikere om frihedsforsøget på skoleområdet, som går i gang til august.

- Vi er utroligt glade for at være en del af det her projekt, det er de også på vores skoler.

Sådan lød det fra Christina Krzyrosiak Hansen (S), da hun onsdag holdt møde med Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.

Holbæk Kommunes borgmester var sammen med Esbjergs borgmester blevet bedt om at fortælle om nogle af de overvejelser, der bliver gjort i de to kommuner, nu hvor deres folkeskoler bliver fritaget fra en masse bureaukrati og lovkrav fra næste skoleår, det såkaldte frihedsforsøg.

- Jeg fortalte politikerne, at det for mig er vigtigt at sende et signal til skolerne i Holbæk Kommune om, at vi gerne vil have, at der sker noget, men at de ikke skal føle, de har travlt, siger den socialdemokratiske Holbæk-borgmester.

Det tre-årige frihedsforsøg på folkeskoleområdet, som statsminister Mette Frederiksen (S) annoncerede i sin åbningstale i oktober sidste år, er i høj grad lagt ud til de enkelte skoler i Holbæk Kommune.

Når de ikke behøver skynde sig, er det fordi Christina Krzyrosiak Hansen (S) godt ved, at skolerne i øjeblikket også er ved at omdanne fire store skoleenheder til 11, og samtidig har kommunalpolitikerne vedtaget at ændre den model, kommunen tildeler penge til skolerne på. Så der er nok at se til.

- Det er vigtigt for mig, at skolerne har ejerskab til det her projekt, og at de laver noget, de bliver glade for.

Holbæk Kommune er én af de syv udvalgte kommuner, der skal deltage i frihedsforsøget. Her vil kommunen blive sat fri på folkeskoleområdet i tre år. Til det sagde Mette Frederiksen i sin åbningstale:

- Noget helt grundlæggende skal stadig gælde: At undervisningen er gratis, at eleverne går til folkeskolens afgangseksamen – den slags. Men det meste andet? Her må reglerne vige. Det gælder minimumstimetal, elevplaner, klasselofter, nationale test – for bare at nævne nogle af de allersværeste eksempler. Ikke fordi, det er dårlig lovgivning – ikke fordi, det er forkerte hensyn, men fordi vi skal turde lægge ansvaret ud lokalt.

Efter statsministerens åbningstale, hvor hun præsenterede frihedsforsøget for blandt andet Holbæk Kommune, var det en positiv borgmester TV2 ØST interviewede ved Christiansborg. Se eller gense indslaget her:

Inddrager forældre, elever og personale

Ingen af skolerne i Holbæk Kommune har lagt sig fast på hvilke ændringer, de vil lave endnu.

- Jeg kender til nogle af ideerne og takterne ude på skolerne, men jeg siger ikke noget endnu, siger Christina Aalling Wolff, som er programleder for frihedsforsøget i Holbæk Kommune

Det er op til de enkelte skoler at beslutte, hvad de vil ændre på den hverdag, de kender. Alle er i en eller anden form i gang med at inddrage forældre, personale og elever i processen.

- Det er meget forskelligt, hvordan skolerne griber det an. Nogle har startet involvering som en drøftelse i skolebestyrelsen, nogle har indkaldt eleverne i elevrådet. Nogle har talt med nogle enkelte klasser om det, men alle skoler er i gang med at involvere medarbejderne i gode processer i planlægningen af de kommende tre år, siger programlederen.

- Jeg oplever et overvældende og stort engagement fra skolerne. De griber det utrolig energisk an, siger Christina Aalling Wolff.

Borgmester bad om opbakning

Det vil formentlig være meget forskelligt, hvad de enkelte skoler ender med at kaste sig ud i. For Holbæks borgmester er det dog vigtigt, at folketingspolitikerne bakker op om skolernes idéer. Det sagde hun til dem på dagens møde.

- Jeg har brug for, på vegne af skolerne, at de på Christianborg har tillid til, at vi godt kan håndtere den her opgave. Og ro i maven, når der er en skole, der gør noget, som de ikke synes om. De skal lade være med at gå i pressen og sige: det var dårligt. De skal vise os, at de stoler på, at der er en mening med det, fortalte Christina Krzyrosiak Hansen (S) efter mødet.

- Nu giver vi skolerne den her frihed, og så skal de have lov til at prøve sig frem.

Den opfordring blev ifølge borgmesteren modtaget positivt.

- De smilte og sagde, at det ville de gøre deres bedste for.

Nyhedsoverblik

Ny uge kan starte med op til ti centimeter sne - men usikkerheden er stor

play-circle LYT
(Arkivfoto)
Af Jonas Damsbo
I samarbejde med TV 2

Lørdag formiddag holder flere prognoser stadig fat i, at uge otte kan begynde med stedvis en del sne.

Et snevejr ser ud til at bevæge sig op over landet i løbet af mandagsdøgnet, hvilket kan give op til ti centimeter sne.

Der er dog stadig stor usikkerhed forbundet med snevejret.

I skrivende stund er det bedste bud de sydlige og østlige landsdele, der får mest sne med seks til ti centimeter.

Andre prognoser viser imidlertid, at en større del af Jylland kan få sne, mens atter andre viser få snemængder over Danmark.

Så selv med to dage til mandag er der der stadig usikkerhed om snevejret.

Akkumuleret sne frem til tirsdag morgen. Foto: TV 2 Vejr

Håndboldherrer fra TMS klar til pokalsemifinale i Jylland

play-circle LYT
TMS Ringsteds cheftræner Marc Uhd under herreligaopgøret mod GOG i Ringsted Hallerne 20. april 2024. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

TMS Ringsteds herrehåndboldhold spiller i dag pokalsemifinale i Jyske Bank Boxen i Herning. Klokken 13.30 møder holdet Sønderjyske i klubbens første Final 4 i pokalturneringen.

Finalepladsen kommer i en sæson, hvor klubben arbejder med et af håndboldligaens laveste budgetter og samtidig har måttet flytte hjemmekampe, fordi taget i den normale arena er i risiko for at styrte sammen. I øjeblikket spiller holdet i en mindre hal med plads til mellem 500 og 600 tilskuere.

Sportsligt kommer TMS til Herning med momentum og en stime på syv kampe uden nederlag. Flere end 800 lokale fans tager med fra Ringsted for at støtte håndboldherrerne.

Kalundborg Rock'er tilføjer flere kunstnere til årets festival

play-circle LYT
(Arkivfoto) Foto: Kalundborg Rocker

Kalundborg Rock'er løfter sløret for flere navne til årets festival.

Hele syv navne tilføjer de til plakaten, som blandt andet er Jimilian, Branco og Lis Sørensen.

Derudover er LYDSYN, Von Quar, The Volbeat Tribute og Ude af kontrol tilføjet til årets program.

Dermed er i alt 17 kunstnere sat på årets musikprogram, som løber af stablen fra den 6. til 8. august.

Folk må forvente 38 minutters strømafbrydelse om året

play-circle LYT

Borgere kan fremover forvente op til 38 minutters strømafbrydelse om året i gennemsnit.

Det er en stigning på to minutter i forhold til det hidtidige mål på 36 minutter og svarer til en stigning på fem procent.

Det fremgår af et nyt planlægningsmål for elforsyningssikkerheden, som forsyningsminister Lars Aagaard (M) har fastsat efter anbefaling fra Energinet.

Med justeringen vil der være strøm i kontakten 99,993 procent af tiden. Ifølge ministeren er elforsyningssikkerheden blandt verdens højeste.

Uheld spærrer højre spor på E55

play-circle LYT

Et uheld spærrer lørdag morgen højre spor på Sydmotorvejen i nordgående retning fra Farø mod Køge mellem afkørsel 41 Vordingborg og afkørsel 40 Udby.

Politi og redningsmandskab er på stedet og arbejder ved ulykkesstedet. Trafikanter skal forvente forsinkelser.

- Der er tale om en lastbil, der kørte ind i autoværnet på grund af et sprunget dæk. Der er ingen tilskadekomne, oplyser Bo Georg Petersen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

En skiltevogn holder ved ulykkesstedet, men et spor er nu åbent.

- Vi forventer, at der er helt ryddet op og åbnet inden klokken 10, siger Bo George Petersen.

Lørdag kan blive et isdøgn

play-circle LYT
(Arkivfoto) Foto: Søren Skærbæk Jensen

Der er stor sandsynlighed for, at lørdag bliver et såkaldt isdøgn, hvor der ikke bliver målt temperaturer over frysepunktet i 24 timer.

Det vurderer vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Mette Wagner.

- Der er stor sandsynlighed for, at det kan lade sig gøre. Men lokalt kan vi måske godt nå over frysepunktet, siger hun.

Natten til lørdag har været den koldeste nat i februar i år. Der er blevet målt ned til minus 13 grader, hvilket er den lavest målte temperatur denne måned.

Den højeste temperatur, der er blevet målt i lørdagsdøgnet indtil videre lørdag klokken 08.41, er 0,6 frostgrader, siger hun.

Lørdag begynder iskold

play-circle LYT
Foto: Liselotte Krogh - TV2 ØST
Af Jonas Damsbo og Christina Jul Nielsen
I samarbejde med TV 2

Temperaturen er raslet ned på termometret i løbet af natten, så vi nu står med februars hidtil koldeste nat.

Det er en kombination af rolige vindforhold, klart vejr og et snedække, der alt sammen er med til at give den iskolde start på lørdagen.

Koldest er det i Aalborg med ned til 13,3 graders frost i skivende stund. Men også ved Karup og Isenvad meldes der om tocifrede frostgrader.

I resten af landet ligger temperaturen mellem et par graders frost og ned til knap ti frostgrader.

Generelt er det koldeste ned gennem det centrale Jylland. Temperaturen kan stadig nå at falde yderligere i løbet af morgenen.

Temperaturobservationer lørdag klokken 6.15. Foto: TV 2 Vejr

Advarer om glatte veje flere steder

play-circle LYT

Bilister skal køre forsigtigt her til morgen, for flere steder her i regionen er der sne- og isglatte veje.

Det oplyser Vejdirektoratet.

Det gælder Kalundborg, Odsherred, Holbæk, Ringsted, Stevns og Faxe kommuner samt Lolland Kommune.

Der er saltet på vejene, oplyser Vejdirektoratet.

DSB forlænger periode med færre myldretidstog

play-circle LYT

DSB forlænger perioden med færre supplerende myldretidstog på strækningerne København H-Kalundborg, CPH Lufthavn-Slagelse/Odense, København H-Fredericia og Fredericia-Aarhus H frem til og med fredag 20. februar.

Det oplyser DSB på deres hjemmeside.

Årsagen er mangel på køreklare togsæt, og DSB opfordrer derfor passagerer på de berørte strækninger til at tjekke Rejseplanen, inden de tager af sted. Ændringerne rammer især myldretidstrafikken, hvor de ekstra tog normalt skal aflaste de mest travle afgange.

Hvis passagerer bliver mere end 30 minutter forsinket, kan de søge kompensation via DSBs rejsetidsgaranti på selskabets hjemmeside. Har man en pladsbillet til et tog, man ikke kan nå på grund af forsinkelsen eller ændringerne, kan pladsbilletten refunderes uden gebyr.

27-årig varetægtsfængslet i voldtægtssag

play-circle LYT

En 27-årig mand blev fredag ved Retten i Næstved varetægtsfængslet i fire uger.

Han er sigtet for i alt 11 forhold begået mod en 28-årig kvinde fra Korsør, som han i perioder har været i et forhold med. Sigtelserne omfatter blandt andet voldtægt, grov vold, stalking, trusler og hærværk. Forholdene skal ifølge politiet være begået fra november 2024 og frem til 11. februar 2026.

Grundlovsforhøret blev gennemført som åbent retsmøde, selv om anklagemyndigheden på forhånd havde varslet, at man ville anmode om dørlukning. Retten valgte at varetægtsfængsle manden efter retsplejelovens paragraf 762, stk. 1, nr. 2 og nr. 3. Det vil sige med henvisning til både risiko for nye lovovertrædelser og risiko for, at efterforskningen kan blive vanskeliggjort, hvis han er på fri fod.

Ifølge senioranklager Charlotte Skovmand fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi nægter den 27-årige sig skyldig i alle forhold. Under grundlovsforhøret nægtede han at forklare sig i retten.

- Han nægtede det hele, så der var jo kun altså sigtelserne og så dokumentation omkring hvorfor mistankegrundlaget var der efter vores overbevisning, siger Charlotte Skovmand.

Dommeren fandt, at der er et tilstrækkeligt mistankegrundlag til at varetægtsfængsle manden i første omgang i fire uger.

Snerydder anholdt for narkokørsel

play-circle LYT

En chauffør i en lastbil, som ryddede sne på Sydsjælland, blev fredag morgen anholdt ved Præstø af Tungvogns Center Øst.

Det skete, efter der var kommet flere tips fra borgere om, at chaufføren kørte narkopåvirket, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 45-årige mand lå og sov i lastbilen med motoren tændt på en rasteplads, da politiet vækkede ham.

En test slog positivt ud på kokain, og der blev fundet en smule stof i lastbilen.  

Chaufføren erkendte narkokørslen og fik udtaget en blodprøve, inden han blev løsladt. 

- Lastbilen vejer 42 tons, og med en sneplov foran bliver det et særdeles farligt køretøj at have på vejene med en påvirket chauffør bag rattet.

- Så jeg er tilfreds med, at vi fik sat en stopper for den farlige kørsel, siger Vicepolitiinspektør Thomas Hartmann, der er leder af Tungvognscenter Øst.

Vicepolitiinspektøren takker samtidig de borgere, der meldte ind om sagen.