De fire tiltalte mænd bliver af politiet ført ud af retssal A i Holbæk og ind i et tilstødende lokale. Her kan de høre, hvad der bliver sagt, men ikke se den unge lyshårede mand F., der nu tager plads i vidneskranken i midten af retssalen. Den store gruppe tilhørere, der alle er i familie eller venner med de tiltalte, er ligeledes blevet bedt om at forlade retslokalet.
Det er tydeligt både at se og høre, at F. er meget nervøs. Hans stemme ryster, og han flytter de lange ben i de beige bukser fra side til side under bordet. Hans åndedrag er hektisk. Han er sort om øjnene.
- Tag en dyb indånding. Vi tager det stille og roligt. Jeg kan godt se, at du ikke synes, at det er så rart, siger anklager Sebastian Stentoft.
- Jeg har frygtet den her dag, siger F.
Sikkerheden omkring F. er høj i retsbygningen. Udover at både de tiltalte og deres venner ikke må være tilstede i lokalet, mens F. afgiver sin forklaring, bliver han også selv ført ind ad en bagindgang. Han vil ikke risikere at stå ansigt til ansigt med nogen af de tiltaltes venner fra Ladegårdsparken. Det er der en grund til. For klokken 00.30 og et par timer frem natten mellem den 18. og 19. januar i år bliver hans liv forandret.
En almindelig hashhandel
De fire mænd, der sidder i lytterummet i Retten i Holbæk, er tiltalt for frihedsberøvelse, røveri, ulovlig tvang, trusler og vold. Alle fire tiltalte nægter sig skyldige.
Jeg tænker på, at jeg har ikke fået sagt farvel til min far eller mor eller nogen, og nu skal jeg dø
I retten har to af dem forklaret, at de ganske rigtigt har været hjemme hos F. natten mellem d. 18. og 19 januar i år. Der var tale om en helt regulær hashhandel. De mødte F. i Ladegårdsparken, han ville købe hash og havde abstinenser. B. har forklaret, at han havde noget hash liggende til eget forbrug. Han ville gerne hjælpe F. Derfor tog B. og O. med F. hjem i hans lejlighed på Marievej.
Her fortalte F., at han ingen penge havde, men gerne vil have B.s hash. Derfor gav han B. nogle ting. To par sko, Airpods og to herreparfumer. De røg et par joints, hyggede sig og stemningen var god. Derefter forlod B. og O. igen F.s lejlighed.
Under en ransagning hjemme hos B. har politiet fundet både Airpods, en køkkenkniv, politiet mener tilhører F., og to herreparfumer identiske med de parfumer, der stod hjemme hos F.
Stop eller vi skyder dig
F. har en noget anden udlægning af forløbet. Det følgende er hans forklaring afgivet torsdag i Retten i Holbæk.
F. har den 18. januar været ude at spise hos familie i beboelsesområdet Vangkvarteret i Holbæk. Her har han også selv boet og kender en del personer derude. Efter at han har spist med familien, har han fået 300 kroner af sin mormor, så han kan invitere en pige i biografen. Pigen besøger han efterfølgende, før han kører hjem til sin lejlighed.
Da han drejer ind på Marievej i sin bil, bemærker han en mørk kassevogn, der holder parkeret. Da han passerer, bliver lysene på kassevognen tændt. Derefter kommer den, med F.s ord, flyvende efter ham og forsøger at påkøre ham bagfra. Han drejer ind på Marievej. Kassevognen følger efter. I bakspejlet kan han se, at det er den tiltalte H., der er chauffør.
Vejen ender blindt, og kassevognen afspærrer ham vejen. Flere maskerede mænd hopper ud af kassevognen. Andre bliver siddende i bilen. Han kan se, at de har knive. F. begynder at løbe. Men så hører han en stemme, han kender.
- F. (forurettedes navn, red.) stop! Ellers skyder jeg dig med det samme.
Det er ifølge F. den tiltalte O., der råber. De har kendt hinanden længe fra folkeskoletiden. O. og hans bror H. er nogle, F. hilser på, når de mødes. Men de er ikke venner.
O. holder sin hånd omme bagved ryggen. F. tænker, at han har en pistol. O. og B. løber op til ham. De slår ham i hovedet og spørger, om de skal stikke ham ned med det samme, så han kan ligge og forbløde i græsset. Derefter kropsvisiterer de ham og tager alt, hvad han har på sig. Telefon, bilnøgler og de 300 kroner, han fik af sin mormor kort forinden.
B. tager hans sorte halsedisse. - Den vil jeg have, siger han.
F. fryser i det øjeblik. - Jeg tænker på, at jeg har ikke fået sagt farvel til min far eller mor eller nogen, og nu skal jeg dø, siger han, mens han græder stille.
Nu er du en af vores
Efterfølgende tvinger B. og O. ham ind i hans egen bil. O. sætter sig ved siden af ham, mens B. sidder på bagsædet. Med en kniv for halsen eller i siden bliver han bedt om at køre til Ladegårdsparken. Imens sidder O., ifølge F.s forklaring, med en kniv imellem benene. Han ser F.s telefon igennem. Beskeder, fotos, Snapchat, hans bankkonto.
O. fortæller ham, at han tror, at F. sælger hash. Og han har omgang med folk fra Vangkvarteret, hvilket O. er vred over. - Hvis jeg finder noget, der tyder på, at du sælger hash for dem, så stikker jeg den her i dig, fortæller F. i retslokalet, at O. siger til ham under køreturen. F. forsøger at forklare, at han ikke sælger hash.
- Hvis ikke du kendte O., så havde jeg allerede skåret dig op som en kylling. Bare fordi du er så grim at se på, siger B.
De slår ham flere gange både med knytnæver og flad hånd i hovedet. Hårdere og hårdere. Det er dummeslag for at stille dumme spørgsmål, siger de til ham, ligesom O. siger, at F. skal betale en dummebøde på 10.000 kroner. Han ser på F.s konto. I retten forklarer F., at han har penge på sin konto. Han havde på daværende tidspunkt et almindeligt arbejde. Men 10.000 kroner har han ikke stående.
- Nu skal du være en af vores og begynde at sælge hash herude, siger O. og tilføjer, at han hver dag skal komme ud til Ladegårdsparken og aflevere penge.
Der skal flyde blod
Hvis O. har brug for en chauffør en dag, skal F. også stille sig til rådighed. - Kan du se den her, siger O. og hiver op i sin trøje. Det ligner et pistolskæfte. - Der skal flyde blod nu, vi er ikke bange for at skyde på Vanggruppen.
- Du har godt nok fucket op, du skal ned i kælderen til hundene, der kan spise af dig. Så kan du forrådne dernede, siger den tiltalte H, da de er kommet frem til Ladegårdsparken. Ifølge F. er der en, der henter et par hunde, der går rundt om F.s bil.
Derefter kører de alle tilbage til F.s lejlighed. Her vil de tiltalte ifølge F. lede efter tegn på, at F. sælger hash for nogle personer fra Vangkvarteret. - Hvis vi finder noget i din lejlighed, så er du færdig. Så kommer du ikke til at se dag mere, fortæller F, at B. og O. siger til ham.
I lejligheden er det B. og O., der går med F. op. - Hvor mange sorte svin har du gemt deroppe, spørger de ham. Inde i lejligheden sætter F. sig i sofaen. Han ryster ukontrollabelt af chokket. Han tror, at hans sidste time er kommet. O. og især B. gennemroder lejligheden. De finder ikke noget.
- Det er en dejlig lejlighed, du har, den vil vi gerne bruge noget mere. Vi kommer igen, siger O.
- Du har nogle fede sko på, tag dem af. Jeg har en ven i fængslet, der godt kan bruge sådan nogle, siger B.
- Det er din heldige dag i dag, siger O., fordi de ikke har fundet noget, de kan blive sure over.
B. og O. taler sammen på et sprog, F. ikke forstår. De griner.
- Vi har lige en sidste ting. Du skal tage alt dit tøj af, så du er nøgen, siger de. F. protesterer. Det vil han ikke. De bliver enige om, at det må være nok, at F. tager trøjen af, så han er nøgen på overkroppen.
- Hvorfor turde du at protestere over for dem flere gange, spørger forsvareren for O. Jeg har jo kendt ham fra skolen, svarer F.
Det er LGP, der bestemmer
De tager en stol og siger, at han skal sætte sig. Stol bare på mig, siger O. De har begge knive i hænderne. O. tager en affaldssæk over F.s hoved. Hænderne skal om bag ryggen. Ifølge F. tager O. hans telefon og begynder at filme.
- Det er LGP, der bestemmer her i Holbæk nu. Skal vi stikke ham, skal vi stikke ham, skal vi dræbe ham lige nu. Det er LGP, der bestemmer, hvem der skal leve og hvem, der skal dø. Vi fanger jer en for en, Mellemvangssvin, det er LGP, der styrer det hele nu, siger de. En af dem kører en kniv rundt på hans brystkasse. F. tror, at han skal dø.
Du har godt nok fucket op, du skal ned i kælderen til hundene, der kan spise af dig
Ifølge F. viser O. ham videoen bagefter. Han kan se, at de lader som om, de skriver LGP på hans brystkasse med kniven. Fra F.s telefon sender O. videoen ud på Snapchat til flere af F.s venner. Også nogle af dem fra Vangkvarteret, som O. angiveligt er vred over, at F. ses med.
- Du må ikke sige det til politiet, ellers kommer vi efter dig igen, siger O., inden han og B. forlader lejligheden og går ned til de andre tiltalte H. og N., der holder vagt foran døren.
- Det er derfor, at jeg har frygtet denne her dag, siger F. og knækker i stemmen.
Købte hash i Vangkvarteret
De fire forsvarere i sagen stiller mange spørgsmål. Især til hans forklaring der i nogle detaljer afviger fra, hvad han fortalte politiet dagen efter, overfaldet var sket. Især hæfter de sig ved, at han har fortalt politiet, at han den 18. januar havde købt en mindre klump hash i Vangkvarteret.
- Det var jo en tirsdag. Hvorfor købte du hash en tirsdag? Havde du et dagligt forbrug? Hvordan så din økonomi ud?
Spørgsmålene er mange til den unge mand, indtil først anklager og derefter retsformanden bryder ind og understreger, at F. slet ikke har pligt til at svare på, om han har købt hash. Selv siger han, at det ikke var særligt ofte, at han røg hash, hvilket han heller ikke havde gjort den 18. januar. Et udsagn, der efterfølgende bliver bekræftet af F.s ven, der også afgiver forklaring i sagen torsdag.
- Altså jeg ved, at F. en gang har prøvet at ryge hash til en fest, men jeg har aldrig hørt om andre episoder, det var ikke noget, vi gjorde os i sammen, slår vennen fast.
Mit liv er ødelagt
F. fortæller, at episoden har haft store konsekvenser for ham. Efter at O. og B. forlader hans lejlighed, ringer han midt om natten til en ven. De taler sammen, og vennen sover sammen med F. et par timer i lejligheden. Derefter pakker de F.s ting ned. Om eftermiddagen går de sammen til politiet og fortæller, hvad der er sket.
I Retten i Holbæk forklarer F., at han er født og opvokset i Holbæk, men at han ikke længere tør vise sig i byen. Han bor nu ”langt væk”. Han har ikke kunnet passe sit arbejde, som han er blevet fyret fra. Han kører ikke bil, han ser sig over skulderen, hver gang han går ud, og bryder sig end ikke om at handle. - Jeg går med en overfaldsalarm på mig hele tiden, jeg har angst, jeg har søvnproblemer og får sovemedicin af lægen. Jeg går til psykolog.
Værst er det, at han ikke ser sin familie og sine venner længere. - Jeg tør ganske enkelt ikke af frygt for, at det har konsekvenser for dem. Mit liv er ødelagt, det behøver deres ikke også at blive, siger han.
Sagen forventes afsluttet den 4. november.