Uheldet skete kort før midnat fredag aften, hvor det gik helt galt for bilisten i et højresving. Bilen ramlede ind på OK-tanken på Vestergade i Tølløse, hvor den væltede en benzinstander og en automat med luft, før den stod stille.
Tilskuere fik trukket manden væk fra benzinen og de tilkaldte brandfolk fik dækket området med skum.
Bilisten blev kørt til Holbæk Sygehus for at få behandling for knubs. Han er nu afhørt, sigtet for spirituskørsel og løsladt igen. Benzinstanderen er fjernet og tanken midlertidig lukket.