Bank modtog mistænkelig pakke - 59-årig mand dømt for bombetrussel

En 59-årig mand fra Holbæk er blevet dømt skyldig for at have fremsat en bombetrussel mod Sparekassen Sjælland-Fyn i Tølløse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 29. oktober 2018 modtog Sparekassen Sjælland-Fyn i Tølløse en kuvert med mistænkeligt indhold, der lignede en bombe.

Nu er en 59-årig mand blevet kendt skyldig i blandt andet at have fremført en bombetrussel mod banken. Han er blevet idømt tre måneders fængsel, skriver sn.dk.

ae.jpg
Læs også
Bank modtog mistænkelig pakke - nu er en 58-årig mand anholdt
ae.jpg
Læs også
Bank modtog mistænkelig pakke - nu er en 58-årig mand anholdt

Indholdet i kuverten skabte frygt hos medarbejderen i banken, fordi den indeholdt noget helt andet end forventet.

- Da jeg åbnede den, blev jeg meget forskrækket. For på en lille træplade var der monteret et batteri med nogle ledninger, der gik ind i et rør. Jeg var fuldstændig overbevist om, at jeg sad med en bombe i hånden, sagde han i Retten i Holbæk ifølge sn.dk.

BILLEDER: Politiet var talstærkt til stede, da meldingen om den mulige bombe kom.

Politiet og forsvarets sprængningseksperter er massivt til stede for at undersøge en mulig brevbombe.
Politiet og forsvarets sprængningseksperter er massivt til stede for at undersøge en mulig brevbombe. Foto: Lind Foto
 
  Foto: Lind Foto

Politiet myldrede til

Den ansatte slog alarm til 112, og kort tid efter var stedet invaderet af politi, brand- og ambulancefolk samt Forsvarets sprængningseksperter. Banken blev afspærret i en sikkerhedsafstand af 100 meter.

Læs også
58-årig mand løsladt – men stadig sigtet for at sende mistænkeligt brev til bank
Læs også
58-årig mand løsladt – men stadig sigtet for at sende mistænkeligt brev til bank

- Vi sendte Rullemarie ind for at røntgenfotografere kuverten, og ved den lejlighed kastede jeg selv et blik ned i den. Jeg kunne se røret og batteriet, og for mig var der ingen tvivl om, at der var tale om en bombe. Så vi fik den uskadeliggjort, forklarede den sprængningsekspert, der havde ansvaret for bomberydningen, i retten.

BILLEDE: Politiet havde Rullemarie med for at røntgenfotografere pakken.

 
  Foto: Lind Foto

Efterfølgende blev det dog fastslået, at den mistænkelige træplade i kuverten ikke var en bombe, men i stedet en attrap. Det, der kunne forveksles som sprængsstof, viste sig nemlig at være en lille el-pære.

quote Jeg ejede ikke kongens mønt, fordi de havde taget alle mine penge, så for at gøre dem opmærksom på, at det var forkert, sendte jeg dem en hjemmelavet lommelygte

Den dømte i retten ifølge sn.dk

Ifølge sn.dk erkendte den 59-årige mand i retten at have fremstillet anordningen og smidt den i bankens postkasse, men han understregede samtidig, at han ingen intentioner havde om at fremsætte trusler.

Var sur over bankens overførsler

Den anklagede havde smidt brevet i postkassen, fordi banken havde overført penge fra blandt andet hans budgetkonto for at dække et overtræk.

- Jeg ejede ikke kongens mønt, fordi de havde taget alle mine penge, så for at gøre dem opmærksom på, at det var forkert, sendte jeg dem en hjemmelavet lommelygte. Når de trykkede på kontakten, ville den lyse, og dermed skulle der gå et lys op for dem, så de kunne se, at de havde handlet forkert i min sag. Men der var altså ikke tale om, at de skulle tro, at det var en bombe. Jeg ved knapt nok, hvordan sådan en ser ud, forklarede han ifølge sn.dk.

VIDEO: Bombeeksperterne ankommer til stedet den 29. oktober 2018.

 

Den forklaring købte anklageren dog ikke, blandt andet fordi der ikke var afsender på brevet. Forsvareren argumenterede dog for, at hans klient burde frifindes.

- Min klient lavede en fejl, da han ikke satte afsender på brevet, og han har bestemt ikke ønsket alt det her postyr. Men jeg mener ikke, at der er belæg for at dømme ham for en bombetrussel, sagde han blandt andet.

alarmcentral_mor_barn_19.30_fra_cng2.jpg
Læs også
41-årig kvinde blev sigtet for bombetrussel mod alarmcentralen – nu er hun løsladt
alarmcentral_mor_barn_19.30_fra_cng2.jpg
Læs også
41-årig kvinde blev sigtet for bombetrussel mod alarmcentralen – nu er hun løsladt

Et flertal af rettens medlemmer fandt dog den 59-årige skyldig efter anklageskriftet, og han blev idømt tre måneders fængsel. Manden blev også kendt skyldig i at have afstedkommet en større udrykning uden reel grund.


Nyhedsoverblik