Ahlgade lukket på grund af sundhedsdag

Ahlgade i Holbæk var i dag spærret for alt andet end fodgængere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der var nemlig fokus på motion, kost og sund livsstil, da kommunen for andet år i træk bød velkommen til Sundhedens Dag.
Repræsentanter for DGI, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse havde sat stande op, og det var noget, der trak folk til.
Kommunen håber at kunne inspirere andre, så der kan blive en årlig sundhedsdag i samtlige af regionens kommuner.