80 meter lang coaster bragede ind i mole

En 80 meter lang coaster sejlede onsdag eftermiddag ind i molen på Holbæk Havn - formentligt på grund af for høj fart.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Holbæk Havn fik besøg på en noget uventet måde onsdag eftermiddag.

Klokken 16.26 modtog politiet en anmeldelse om, at et større skib var sejlet i kajen i Holbæk Havn. Da en patrulje ankom til stedet, kunne betjentene se en 12x80 meter lang coaster, der var sejlet ind i molen.

Skib uden skrammer

Den 55-årige kaptajn var ædru, og det er formentligt høj fart, der er årsagen til ulykken. Nogle meter hegn blev ødelagt ved påsejlingen, og kajen fik mindre skader, mens skibet slap for skrammer.

Politiet har underrettet Søfartsstyrelsen om påsejlingen, men foretager sig ikke yderligere i sagen, der betragtes som et forsikringsspørgsmål mellem havnen og skibets ejer.


Nyhedsoverblik