Omkring klokken 22.00 blev i aftes blev Vestsjællands Brandvæsen tilkaldt til en såkaldt højderedning på Agervej i Holbæk.
Her var en 33-årig mand fra lokalområdet røget ud af vinduet fra tredje sal. Manden havde ifølge vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi hængt ud af vinduet. Hvorfor vides endnu ikke.
- Vi ved endni ikke, om det er et uheld eller bevidst, at han ryger ud af vinduet, siger vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.
Den 33-årige blev efterfølgende kørt til Holbæk Sygehus. Hans tilstand er stadig ukendt.