16.000 cyklister skal prøvekøre tour-ruten i weekenden - sådan påvirker det trafikken

Trafikken vil blive påvirket, når der den 11. juni afholdes danmarkshistoriens største motionscykelløb. 16.000 cyklister skal prøvekøre dele af Tour de France-ruten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 11. juni afholdes der ikke Tour de France, men motionscykelløbet Tour de Storebælt. 

Her får 16.000 cyklister mulighed for at cykle noget af ruten, som knap 200 af verdens bedste cykelryttere senere skal tilbagelægge.

Og det vil derfor påvirke trafikken, det skriver arrangøren af cykelløbet i en pressemeddelelse.

Cyklisterne får mulighed for at cykle hele eller dele af 2. etape af det franske løb. Ruten er 196 kilometer lang og går fra Roskilde mod Holbæk, Odsherred og Kalundborg og til sidst går ruten mod Korsør, hvor deltagerne kører over Storebæltsbroen og ender i Nyborg.

quote Det er danmarkshistoriens største motionscykelløb, og det vil unægtelig påvirke trafikken

Jesper Tikiøb, projektchef, Tour de Storebælt

Derfor skal øvrige trafikanter forvente markant længere transporttider på de veje, der indgår på ruten eller som ligger tæt på ruten.

Dette gælder i særlig grad for byerne Kalundborg, Holbæk og Nyborg. 


Broen lukker ikke

Cyklisterne passerer Storebæltsbroen mellem klokken 13.00 og 21.00, hvorfor trafikken vil være påvirket. 

Arrangøren anbefaler følgende til øvrige trafikanter:

  • Undgå at benytte ruten som bilist.

  • Hvis du ikke kan undgå at benytte ruten, skal du køre i meget god tid.

  • Ved brug af bus og anden offentlig transport skal du tjekke Rejseplanen inden afgang.

  • Skal man krydse Storebælt på dagen, kan man overveje at tage færgen eller køre afsted tidligt om morgenen eller sent om aftenen.


Kilde: tourdestorebaelt.dk

Broen vil dog ikke lukke på noget tidspunkt, og der vil være et spor åbent i hver retning. 

- Det er vigtigt for os at gøre opmærksom på, at trafikken ikke kun påvirkes i forbindelse med Tour de France, men også i forbindelse med Tour de Storebælt. Det er danmarkshistoriens største motionscykelløb, som slutter af med, at alle deltagerne cykler over Storebæltsbroen, og det vil unægtelig påvirke trafikken en del på og omkring cykelruten, siger Tour de Storebælts Projektchef Jesper Tikiøb i pressemeddelelsen. 

Læs også
Motionister kan cykle dansk Tour-etape over Storebælt
Læs også
Motionister kan cykle dansk Tour-etape over Storebælt

Det er DGI, DIF og DCU der er arrangører af Tour de Storebælt.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.




Nyhedsoverblik