14-årig pige truet med kniv

En mand på knallert truede lørdag aften en 14-årig pige med kniv. Manden stak af, da pigen søgte tilflugt hos en gruppe voksne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 14-årige pige kom kørende på cykel ad Skagerakvej i Holbæk, da manden kørte op på siden af hende på sin knallert. Manden skældte først pigen ud, men efter et stykke tid hev han op i sin jakke og afslørede en kniv siddende i bukselinningen.

Det fik den skræmte pige til at søge tilflugt hos en gruppe voksne, hvorefter manden stak af.

Pigen har forklaret, a hun ikke kendte manden og ike forstår baggrunden for det verbale overfald og truslerne. Hun beskriver manden som 20 - 25 år, 180 - 185 centimeter høj og af anden etnisk oprindelse end dansk. Han var iført en sort styrthjelm.

Politiet vil gerne høre fra folk, der kan hjælpe med at finde frem til manden.


Nyhedsoverblik