Vrede over båd førte til vold

En 48-årig mand blev forleden så sur over en snak om bådsalg, at han overfaldt en 51-årig mand med adskillige slag, så han måtte på skadestuen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 48-årig mand gik fredag amok på en anden mand, da de 2 stod og snakkede om en båd, der var til salg.

Mændene befandt sig på Ellehammersvej i Nørre Alslev ved 17.30-tiden, da de kom op at skændes.

Måtte behandles på skadestuen

Den 48-årige blev så gal, at han overfaldt den 51-årige mand med adskillige slag i ansigtet, så han måtte til behandling på skadestuen.

Et par timer senere blev den 48-årige anholdt og sigtet for vold.