Vred nabo truer larmende håndværkere med baseballbat

Larmen fra to håndværkere blev tilsyneladende for meget for en 37-årig mand fra Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den fredelige formiddagskaffe blev tilsyneladende forstyrret for en 37-årig mand fra Eskilstrup.

For tirsdag formiddag omkring klokken 10.00 måtte betjente fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi køre til landsbyen på Falster, fordi han tidligere på dagen truede to håndværkere med et baseballbat.

Manden var ifølge politiet blevet så irriteret på to håndværkere, der larmede, mens de renoverede facaden på naboens hus. 

Først truede manden dem verbalt og bagefter med sit baseballbat.

Den 37-årige blev sigtet for efter straffelovens bestemmelser om trusler.