Ung mand ruller rundt i glatføreuheld

En 23-årig mand fra Gedser var tidligt onsdag ude for et solouheld. Bilen kom i glat føre og rullede rundt på en mark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De glatte veje bliver ved med at overraske.

Tidligt onsdag morgen var en 23-årig mand fra Gedser ude for et solouheld, da han kom kørende ad Gedser Landevej ved Skelby i nordgående retning.

Det glatte underlag fik bilen til at skride ud, hvorefter den flere gange rullede rundt og endte på en nærliggende mark.

Der blev tilkaldt redningsmandskab til ulykkesstedet, fordi bildøren ikke kunne åbnes. Bildøren blev skåret op, så manden kunne komme fri og køres til tjek på Nykøbing Falster Sygehus.

Den unge mand slap ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi uskadt fra ulykken.


Nyhedsoverblik