¨

Uheld gav problemer i morgentrafikken

Foto: TV ØST

Et færdselsuheld på Sydmotorvejen gav onsdag morgen problemer for trafikken.

En spærret tilkørsel og frakørsel i nordgående retning på Sydmotorvejen ved Sakskøbing var et af følgerne, da to biler til morgen tørnede sammen og den ene vendte rundt og endte på taget.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

- Vi kan endnu ikke sige, præcist hvad der er sket, og vi kan ikke oplyse om eventuel personskade – men ramperne er åbnet igen, siger vagtchef Kars Vesterlykke til TV2 ØST.

Uheldet skete klokken 06.20, og der blev kaldt både politi og redningskøretøjer til stedet.

Første melding lød på, at der var tale om et uheld med fastklemte, men om der er tale om personskade er for tidligt at sige.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App