Travbanen i Nykøbing Falster får endnu en sæson i 2016

Nykøbing Falster Travbane har længe været i stor fare for at lukke på grund af manglende tilskud. Nu ser det dog ud til, at travbanen får råd til at afvikle travløb til næste år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det ser lidt lysere ud for travbanen i Nykøbing Falster. Umiddelbart kan de nemlig fortsætte sæsonen også i 2016 og lukningsplanerne er nu i stedet kommet lidt på afstand.

Det skriver folketidende.

Travbanen har ellers været i stor fare for at lukke i det nye år. Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond HHF meddelte nemlig tidligere på året, at de i udgang af 2015 ville indstille deres tilskud til banen, som derfor måtte lukke. Nu er er faren dog drevet over, fortæller travbanedirektør Denne Stenbæk.

- Sæsonen 2016 er reddet, så der kommer til at være trav på banen i 2016. Det skyldes, at HFF har besluttet at give os et præmietilskud på 1.35 millioner kroner i 2016, siger han til avisen.