Sydmotorvejen spærret i begge retninger

Sydmotorvejen er torsdag eftermiddag blevet spærret i begge retninger, efter en lastvogn-hænger med roer er væltet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En væltet anhænger på en lastbil betyder torsdag eftermiddag, at Sydmotorvejen er spærret i begge retninger ved Nørre Alslev.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Vi kan ikke sige noget om sagen lige nu, da vi stadig arbejder med at få overblik. Men jeg kan bekræfte at vognen er væltet, og at vejen er spærret, siger vagtchef Søren Østervig til TV ØST.

Det er sket i retning mod Farø mellem afkørsel 44 Eskilstrup og 43 Nørre Alslev - nær byggeriet af det nye fængsel.

Uheldet er sket i sydgående retning, men begge vejbaner er spærret. Øjenvidner fortæller dog, at det skulle kunne lade sig gøre at komme forbi stedet.

Trafikken på motorvejen bliver lige nu ledt af ved de to nævnte afkørsler af politiet.

Her skete ulykken:

151119-trafikuheld-noerrealslev.jpg
Foto: TV ØST