Stubbekøbing Museum får flere millioner stor donation

A.P. Møller Fonden donerer fire millioner kroner til restaurering af Stubbekøbing Museum.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Stubbekøbing Museum kan nu igangsætte en stor, udvendig renovering af deres bygning, der blev opført som købmandsgård i 1847.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har nemlig doneret fire millioner kroner til en omfattende restaurering, som ifølge museet skulle være meget tiltrængt.

For nyligt blev en indvendig istandsættelse af førstesalen på museet færdig og den del af bygningen kan nu bruges til møder samt kulturelle og private arrangementer.

- Den nye store donation fra A.P. Møller Fonden sikrer, at den smukke gamle bygning kan bevares som en vigtig del af købstadens kulturarv.  Bestyrelsens visioner om at udnytte den gamle købmandsgård til en kombination af et levende egnshistorisk museum og et mødested for byens borgere og turister er hermed hjulpet godt på vej, skriver museet i en pressemeddelelse.

En styregruppe på museet skal nu planlægge istandsættelsen i detaljer. 


Nyhedsoverblik