¨

Stephan Hansen vil forsøge sig som fuldtidsbueskytte

Stephan Hansen fra Nykøbing Falster er allerede et stort navn i bueskytte verdenen. Nu vil han forsøge at blive bueskytte på fuldtid i håb om at tage endnu flere store resultater hjem.

Inden årets sidste store internationale opgave i Colombia, har Stephan Hansen fra Nykøbing Falster besluttet sig for at se, hvor langt han kan nå som fuldtidsbueskytte. Efter en helt forrygende 2014/2015 sæson, har det unge stortalent fået mere mod på at gå efter store internationale resultater, oplyser hans far i en pressemeddelelse.

Med hjælp fra sponsorer vil han forsøge at få indtægter og udgifter til at hænge sammen. En en tilværelse som professionel bueskytte kan blive kostbar, men det er samtidig en helt fantastisk chance, som Stephan Hansen mener, han vil komme til at fortryde, hvis ikke han tager den nu, hvor alle taler om ham som den nye verdensmester.

- Jeg har sat min videre uddannelse på standby og tager chancen som fuldtidsbueskytte, da jeg håber og tror, at jeg med sponsorers hjælp kan komme endnu mere ud i verden og lave nogle store resultater til glæde for mig, mine sponsorer og Danmark, siger Stephan Hansen udtaler.

Uddrag af de store resultater i 2014/2015:

  • Sølv for senior ved indendørs EM for senior
  • Bronze for senior hold ved indendørs EM for senior
  • Danmarksmester for senior indendørs
  • Verdensmester for juniorer udendørs (3. gang i træk)
  • Sølv for junior mix-hold ved VM udendørs
  • Verdensmester for senior udendørs
  • Bronze for senior hold ved udendørs VM for senior

Et godt eksempel på sponsorernes velvilje er den forestående tur til Colombia fredag den 4. sept. Med hjælp fra Price Runner kan Stephan Hansen tage til Colombia for at deltage i fjerde og sidste afdeling af World Cup turneringen, hvor han skyder kvalifikationen onsdag den 9. sept.

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App