Snævert nederlag til NFH

København Håndbold vandt torsdag aften med 22-21 over Nykøbing Falster Håndbold. NFH-lejren følte sig snydt af dommerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der var dramatik til sidste fløjt, da NFH torsdag aften måtte se sig slået med et enkelt mål i Frederiksberg-Hallen. Det skriver folketidende.dk.

For et par måneder siden vandt København Håndbold også med en enkelt scoring, og efter 12-12 ved pausen oplevede de gulblusede gæster endnu en gang, at københavnerne løb med begge point til sidst.

Føler sig bortdømt

København Håndbold scorede til 22-21 med godt 1 minut tilbage af kampen. Ifølge folketidende.dk følte NFH-lejren sig snydt, da Rikke Iversen blev trukket i trøjen i et sidste forsøg på at bryde igennem den københavnske forsvar, og dommerne undlod at idømme en af hjemmeholdets spillere en 2-minutters udvisning, da hun smed bolden væk efter fløjten havde lydt.

Med nederlaget ligger NFH fortsat næstsidst i ligaen.


Nyhedsoverblik