Retssag om menneskesmugling begynder

Torsdag begynder en opsigtsvækkende retssag om menneskesmugling ved Retten i Nykøbing Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tre mænd sidder i disse dage på anklagebænken ved Retten i Nykøbing Falster. Alle er de tiltalt for organiseret kriminalitet i forbindelse med menneskesmugling. Det skriver tv2.dk.

Det var tilbage i oktober, at betjente fra Sydsjællands – og Lolland-Falsters Politi slog til mod en adresse på Møllebakken i Nykøbing Falster, hvor der opholdt sig tre mænd med syrisk statsborgerskab. Alle opholdt sig ulovligt i Danmark.

Flere anholdelser

Anholdelsen fik kickstartet en lang række anholdelser i en sag om organiseret menneskesmugling, og det er den sag, der i dag er for retten i Nykøbing Falster.

Læs også artiklen: Organiserede menneskesmuglere fængslet

43 mennesker smuglet til Danmark

Ifølge anklageskriftet har de tre tiltalte i sagen stået 43 indsmuglinger af mennesker til Danmark, og de skal angiveligt have modtaget op mod 55.000 kroner per person.

Alle tiltalte i sagen nægter sig skyldige.


Nyhedsoverblik