Pusher anholdt i Sakskøbing

Pusher havde 16 gram kokain på sig, da han blev anholdt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

16 små plastikposer med ét gram kokain i hver. Det var, hvad en pusher i Sakskøbing i nat havde på sig, da politiet stoppede ham.

-Han udviste en meget mistænkelig adfærd, siger politikommisær for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Torben Jørgensen.

Pusheren er 25 år og bor i området. Hvad, der skulle have været en indbringende aften, endte dog med en sigtelse for salg af euforiserende stoffer. Han blev herefter løsladt.