Privat plejehjem vil sælge ekstra pleje til beboerne

Det gamle SID-center i Sundby i Nykøbing Falster solgte i dag ud af inventaret for at gøre plads til fremtiden, som byder på et nyt privat plejecenter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det tidligere SID-Energi-Center i Sundby I Nykøbing Falster solgte i dag ud af dens inventar, for at gøre plads til den nye ejers vision for stedet.

- Vi vil have Danmarks bedste plejehjem med den bedste beliggenhed, den bedste udsigt og de mest dedikerede og fagligt dygtige medarbejdere, fortæller Dorte Olsen-Kludt.

Det er kun fantasien og moralen, der sætter for, hvad man skal kunne tilkøbe her på stedet, fortæller Dorte Olsen-Kludt

Og hun har store ambitioner for stedet, der på sigt skal kunne huse 50 beboere. De nuværende hotelværelser skal slås sammen til lejligheder, restauranten skal servere varm mad om aftenen - gerne af lokale råvarer, og der skal være fitnesscenter og golfbane på centeret. 

Vil sælge ekstra pleje

En plads på det private plejecenter vil koste det samme som på et kommunalt plejecenter.

Forskellen er beboernes mulighed for at købe sig til ekstra pleje, omsorg og oplevelser.

- Det er kun fantasien og moralen, der sætter for, hvad man skal kunne tilkøbe her på stedet, fortæller Dorte Olsen-Kludt.

Og tilkøbsmuligheder er en naturlighed  for fremtidens plejehjemsbeboere mener Ældrerådet  i Guldborgsund Kommune.

- Den generataion, der nærmer sig plejehjemsalderen, er vant til at købe ting til, og det er der så en mulighed for her, siger Anna-Marie Volqaurtz, næstformand for Ældrerådet  i Guldborgsund Kommune.

Kommune glad for plejecenter

Og Guldborgsund Kommune hilser også det private plejecenter velkommen.

Det er altid glædeligt, når private virksomheder vil etablere sig i Guldborgsund. Det giver nye arbejdspladser, siger Bo Abildgaard

 - Det er altid glædeligt, når private virksomheder vil etablere sig i Guldborgsund. Det giver nye arbejdspladser, siger Bo Abildgaard, formand for omsorgsudvalget i Gulborgsund Kommune.

Men formanden for omsorgsudvalget har dog også sine bekymringer.

- Som socialdemokrat har jeg da mine bekymringer, om vi får et A og B hold. For dem, der har råd til at købe med havudsigt, og dem, der ikke har, siger Bo Abildgaard.

En bekymring, som stifteren bag friplejecenteret, tager med ophøjet ro.

- Man vil jo altid have mulighed for at tilkøbe et eller andet, og man må jo også godt prioritere lidt forkælelse til sig selv, og de pårørende er jo også velkommen til at prioritere lidt forkælelse til deres mor eller far eller mormor eller morfar, eller hvem der nu bor her, siger Dorte Olsen-Kludt.

Hun forventer, at det private plejecenter kan tage imod de første beboere i slutningen af året.

 


Nyhedsoverblik