Politikere skal afgøre Strandloppens skæbne

På et byrådsmøde mandag aften skal politikerne beslutte om daginstitutionen Strandloppen i Gedser skal lukke pr 1. oktober.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det bliver ikke uden kamp, hvis politikerne mandag aften beslutter, at Strandloppen skal dreje nøglen om. Forældre har nemlig besluttet at dukke op i samlet trop i demonstration mod den mulige beslutning.

De er utilfredse med, at de, hvis Strandloppen lukker, vil få omkring 15 kilometer til den nærmeste dagsinstitution i Væggerløse.

- Der bliver for langt. Forældrene kan måske ikke nå at afhente deres børn til tiden, og så er de nødt til at flytte, sagde Michael Hansen, som er næstformand i institutionens forældrebestyrelse, da lukningsplanen blev præsenteret tilbage i maj.

Strandloppen er Gedsers eneste dagsinstitution, og derfor frygter forældrene også, at lukningen også kan få betydning for selve byen.

Byrådsmødet begynder efter planen mandag klokken 19.


Nyhedsoverblik