Politiet advarer efter flere ulykker på Sydmotorvejen: - Tag det roligt

Trafikken på Sydmotorvejen er fredag eftermiddag udfordret flere steder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Aktuelt er redningspersonel og patruljer fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi til stede ved to færdselsuheld på Sydmotorvejen.

Det ene ved Nørre Alslev. Det andet ved Haslev. I begge tilfælde er der tale om, at to biler er kørt sammen, oplyser vagtchef Stefan Jensen til TV2 ØST.

quote Tag det roligt, så skal man nok nå at komme hjem til pinse

Stefan Jensen, vagtchef, Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi

- To biler er kørt sammen, og der er tale om lettere tilskadekomst, forklarer han om situationen ved Nørre Alslev, hvor motorvejen er spærret delvist for trafik i nordgående retning.

Længere mod nord ved Haslev er en varevogn kørt op i en lastbil. Også her er det ene af to nordgående spor er blevet lukket.

15 kilometer kø

Vagtchefen kommer med en klar opfordring til bilisterne.

- Tag det roligt, så skal man nok nå at komme hjem til pinse.

Trafiksituationen navnlig mellem Sjælland og Falster er i forvejen udfordret denne eftermiddag, efter at en bil gik i stå på Farøbroen.

To af broens fire spor er spærret på grund af vejarbejde og den nødstedte bil tog således yderligere et spor ud af drift i en times tid.

Derfor har bilisterne på Sydmotorvejen i løbet af eftermiddagen siddet i kø på en strækning over 15 kilometer, hvilket har fået flere til at søge mod Storstrømsbroen, hvor der også er meldinger om tæt trafik.


Nyhedsoverblik