Paraffinforurening spreder sig

Paraffinforureningen der siden weekenden har tynget stranden på det nordøstlige Falster har nu også bredt sig til Vordingborg og Bisserup.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Gullige klumper af størknet paraffin har lagt sig på stranden på det nordøstlige Falster i et bælte på over 20 kilometer til stor gene for strandens naboer.

Nu er det stearinlignende paraffin også skyllet i land i Vordingborg Nordhavn og Bisserup Havn nær Skælskør.

Områderne undersøges

I Slagelse Kommune har to miljømedarbejdere mandag været ude og inspicere forureningen ved Bisserup Havn. Her ligger paraffinen meget sporadisk, og der er ikke nær så meget som på Falster. Slagelse Kommune oplyser derfor, at den vil holde øje med udviklingen de næste par dage, og herfra vil det så blive besluttet, om paraffinen skal fjernes eller ej.

I videoen øverst ses paraffinforureningen fra Vordingborg Nordhavn, men Vordingborg Kommune er i dag ved at undersøge, om andre kyststrækninger i kommunen også er ramt:  

- Vi har sendt medarbejdere ud til de steder, hvor vi har erfaringer med, at ting driver i land på grund af strømmen. Så vi er ved at tjekke kystenderne ved Møn, Bogødæmningen og strækningen ved Nordhavn, men vi kan først give en melding om, hvor slemt det står til i morgen, fortæller Allan Schmidt fra Land og Miljø i Vordingborg Kommune.

Miljøstyrelsen får regningen

Guldborgsund Kommune har i dag besluttet, at de enorme mængder paraffin, der er skyllet op på stranden på det nordøstlige Falster, skal fjernes.

Forureningen af stranden er dog så omfattende for Guldborgsund Kommune, at kommunen nu sender regningen videre til Miljøstyrelsen. Det er derfor heller ikke kommunen, der kommer til at stå for rengøringen, men miljøvagt i Guldborgsund Kommune Nina Poulsen fortæller, at der venter et kæmpe arbejde forude:   

- Jeg har ingen idé om, hvad det kommer til at koste, fordi det er en stor, stor strækning. Det er meget manuelt arbejde, der skal foretages, så det er mange mandetimer, der skal til, siger hun. 

Mest læste

play
D76BCCA3-363B-4FF7-B752-4C679324E822

Nye afsløringer om drabet på Oringe: Stine lå død i en time, inden personale slog alarm

play
Drab i Slagelse

Kvinde dræbt i Slagelse - mand anholdt

play
Esso-tank

Drengedrøm til salg: Nu kan du købe en Esso-tankstation fra 1961

play
Drab i Slagelse

Mand fængslet for at dræbe ekspartner: Havde skænderi om søn

play
spar

Malene fik to minutter til at tømme en købmand: - Det gik skidegodt

Se flere