¨

Opdeling af fængselsbyggeri giver sjællandske jobs

Foto: TV ØST

Det har givet sjællandske byggefirmaer arbejde, at byggeriet af det nye fængsel på Falster er blevet opdelt i mindre entrepriser.

Der er arbejde på vej til sjællandske håndværkere i forbindelse med byggeriet af det nye, lukkede fængsel på Nordfalster. Det skriver Sjællandske.

Det har været en fordel for de sjællandske firmaer, at arbejdet er blevet opdelt i 16 mindre entrepriser, hvoraf 5 af dem havner hos sjællandske firmaer.

- Udbuddet fra Kriminalforsorgen viser jo, at det virker, når de store byggerier allerede fra begyndelsen bliver delt op i mindre entrepriser, siger en glad Mads Váczy Kragh, der er direktør i Væksthus Sjælland.

Det er byggeriet af råhusene, hovedparten af murerarbejdet og alt el- og vvs-installation, som de sjællandske firmaer skal stå få. Det nye fængsel skal stå færdigt i 2016 og får plads til 250 indsatte, skriver avisen.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App