Øjenvidner i Filippinerne: Vi har tiden imod os

Det er et kapløb med tiden for de mennesker, der forsøger at få Michael Christensen hjem. Han er tydeligt afkræftet på den video, vi fik af ham i dag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Cebu City i Filippinerne. Michael Christensen ligger på sin hospitalsseng og har smerter. Det er svært at forstå, hvad han siger, fordi han har fået mad gennem sonde i omkring fem måneder.

- Han skiftes til at sige, at han vil ned fra sengen, og at vi skal hjælpe ham. Det gør så ondt på ham, siger Renny Petersen, som bor i området og besøger Michael Christensen.

Det var den 18. august, at Michael Christensen kørte galt på motorcykel på øen Cebu. Han havde ikke nogen rejseforsikring. Derfor kan han ikke komme til Danmark og få behandling. Michael Christensen har haft hul ind til hjertet, han har fået fjernet fem knuste ribben, og han har tabt sig betydeligt.

- Han har meget ondt i arme, ben og alle steder, fordi han har ligget i den seng i så lang tid. Vi har tiden imod os, fordi han er dårlig, siger Renny Petersen.

På Facebook bliver det samlet penge ind for at få Michael Christensen til Danmark. I dag er indsamlingen oppe på 218.000 kroner. Men ifølge personerne bag indsamlingen skal der mindst 400.000 til, fordi der formentlig er brug for et ambulancefly.

Du kan læse mere om indsamlingen til hjemtransporten på denne facebookgruppe.

[video:videonode:214421]


Nyhedsoverblik