Nykøbing Falster hopper på afbudsbillet til EHF Cuppen

Nykøbing Falster takker ja til afbudsbillet i EHF Cuppen i næste sæson. Aarhus United må melde fra.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nykøbing Falster Håndboldklub (NFH) har takket ja til at deltage i næste års EHF Cup efter afbud fra København Håndbold og Silkeborg-Voel.

Det oplyser Søren Jakobsen, bestyrelsesmedlem i NFH.

quote Jeg tror, de (fansene, red.) bliver rigtig glade for at kunne komme ud og rejse igen

Søren Jakobsen, bestyrelsesmedlem, NFH

Og det er med stor fornøjelse for både klub, fans og sponsorer, at den igen kan deltage i europæisk klubhåndbold og slutter sig til Herning-Ikast og Viborg som de danske hold i turneringen.

- Både for sponsorer, men også for de fans, der har rejst rundt med os. I alle afkroge af Europa har de jo været med os, siger Søren Jakobsen.

Klubbens fans var i år skuffede over, at Nykøbing Falster ikke formåede at sikre sig adgang til EHF Cuppen gennem sin ligaplacering.

Læs også
NFH skrev dansk håndboldhistorie: - De fleste af os kneb en lille tåre
Læs også
NFH skrev dansk håndboldhistorie: - De fleste af os kneb en lille tåre

Nykøbing lå på niendepladsen, da HTH Ligaen blev indstillet på grund af coronakrisen.

Men med afbud fra København på fjerdepladsen og Silkeborg-Voel på femtepladsen kom de to pladser i spil.

- Jeg tror, de (fansene, red.) bliver rigtig glade for at kunne komme ud og rejse igen, siger Søren Jakobsen.

Muligt med kommunalt tilskud

Klubben havde regnet sig frem til, at europæisk deltagelse i værste tilfælde kunne koste den omkring 400.000 kroner.

quote Efter grundig omtanke har vi besluttet at takke nej. Det har været en svær beslutning

Mads Winther, formand, Aarhus United

Med et tilskud på 85.000 kroner fra Guldborgsund Kommune kan den lige akkurat få det til at hænge sammen.

Anderledes står det til i Aarhus United, der med "blødende hjerte" måtte takke nej til billetten til EHF Cuppen.

- Efter grundig omtanke har vi besluttet at takke nej. Det har været en svær beslutning, siger formand Mads Winther.

NFH pokalmestre
Læs også
Første gang i dansk håndboldhistorie:
NFH vinder vild pokalfinale
NFH pokalmestre
Læs også
Første gang i dansk håndboldhistorie:
NFH vinder vild pokalfinale

Økonomien slog ikke til, og en enig bestyrelse har truffet valget om ikke at spille europæisk håndbold næste år.

Og selv om Mads Winther mener, det er den rigtige beslutning, er ærgrelsen til at tage og føle på.

- Det kunne være stort at rejse ud i Europa og give nogle unge spillere de erfaringer.

- Og så ville aarhusiansk håndbold have godt af europæisk deltagelse, siger han.

Dyrt udenlandseventyr

Turneringen er for de fleste hold en dyr fornøjelse, da der er mange udgifter i forbindelse med at rejse.

København Håndbold og Silkeborg-Voel var i forvejen økonomisk pressede af coronapandemien, og derfor var det altså ikke muligt for dem at deltage i næste års EHF Cup.

Også Randers HK, der ligger over Nykøbing i tabellen, har takket nej.

Dermed var der reelt mulighed for endnu en anden dansk klub at få adgang til EHF Cuppen, men ifølge Dansk Håndbold Forbund bliver den fjerde plads ikke besat.

Sådan så det ud, da NFH vandt det danske mesterskab i 2017:

 

Historisk triumf: Nykøbing Falster Håndbold vinder Danmarksmesterskabet for første gang. Vi er med til guldfest og får reaktioner ovenpå den store præstation.

 


Nyhedsoverblik