Elever konkurrerer om at finde på navn til ny skole i Nykøbing Falster

Til august er Lindeskovskolen og Østre Skole i Nykøbing F. smeltet sammen til én skole. Men hvad skal skolen hedde? Det afgører en navnekonkurrence.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Til august åbner dørene til en ny skole i Nykøbing Falster.

Eller rettere, skolen har hele tiden ligget der, hvor den ligger - tæt på Lindeskov i den sydlige del af byen, men den vil have fået et nyt navn og være et udtryk for, at to skoler, Lindeskovskolen og Østre Skole, er blevet lagt sammen til en.

quote Et navn vil gøre, at man kan omtale skolen på en anden måde. Så vil det ikke være den ene og den anden matrikel, man snakker om.

Matilde Tribler Edvardsen, elevrådsformand, 8.A., Lindeskovskolen

I løbet af de næste 14 dage kan elever fra de to skoler så dyste om at finde det bedste navn til skolen.

Skolerne har nemlig udskrevet en navnekonkurrence, hvor præmien er biografbilletter til hele den årgang, som vinderen går på.

- Jeg synes, det er fedt, at der er en navnekonkurrence, siger Mathilde Tribler Edvardsen, som er elevrådsformand på Lindeskovskolen.

- Et navn vil gøre, at man kan omtale skolen på en anden måde. Så vil det ikke være den ene matrikel og den anden matrikel, man snakker om, men det vil være mere tydeligt, at det er den her nye skole, man snakker om, siger hun.

Mathilde Tribler Edvardsen er elevrådsformand på Lindeskovskolen. Hun synes, det giver god mening, at skolen får nyt navn.
Mathilde Tribler Edvardsen er elevrådsformand på Lindeskovskolen. Hun synes, det giver god mening, at skolen får nyt navn. Foto: Lasse Skovgaard - TV ØST

Ny skole, nyt navn

Der er flere årsager til, at de to skoler bliver lagt sammen. Lindeskovskolen er i de senere år blevet fravalgt af mange etnisk danske forældre, som istedet har ønsket deres børn hen på naboskolen, Østre Skole. Det har betydet, at Lindeskovskolen har nogle klasser med meget få elever i, og at andelen af børn med anden etnisk herkomst er høj.

Med en ny skole varsles nye tider og mere integration, og en ny skole kræver et nyt navn.

Østre Skole
Læs også
Antallet af elever med dansk baggrund falder - det skal skolesammenlægning lave om på
Østre Skole
Læs også
Antallet af elever med dansk baggrund falder - det skal skolesammenlægning lave om på

Skoleleder på Østre Skole Carsten Berger Pedersen har været med til at bestemme, at navnekonkurrencen kun er for de to skolers elever.

- Vi synes jo, det er deres skole, siger han.

Skolelederen mener, det er vigtigt, at der snart kommer styr på navnet til den kommende skole.

quote Mit eget bud er Prinsholmskolen, fordi den ligger på Prinsholmvej. Jeg ved, at andre i klassen også har tænkt på det navn.

Matilde Tribler Edvardsen, elevrådsformand, 8.A, Lindeskovskolen

- Så kan vi italesætte os som det, både udadtil, men lige så meget indadtil. Det er med til at skabe, tror jeg på, et fællesskab. 

Navnelegen er i gang

Mathilde Tribler Edvardsen fra ottende klasse på Lindeskovskolen har da også allerede gået og grublet over, hvad man kan kalde den kommende skole.

- Mit eget bud er Prinsholmskolen, fordi den ligger på Prinsholmvej. Jeg ved, at andre i klassen også har tænkt på det navn. Det har hverken noget med Lindeskov eller Østre at gøre. Det er noget helt nyt, fortæller hun.

Lindeskovskolen
Læs også
Politikere sætter 30 millioner af til omstridt skolesammenlægning
Lindeskovskolen
Læs også
Politikere sætter 30 millioner af til omstridt skolesammenlægning

Skoleleder Carsten Berger Pedersen vil ikke komme med nogle bud på, hvad der gør et godt skolenavn set med hans øjne. Han er overbevist om, at der nok skal komme nogle gode bud fra eleverne.

- Nu er der 14 dage, hvor vi kan få bud ind, og så bliver det spændende at læse de indkomne forslag, siger han.

Navnekonkurrencen løber frem til 29. januar, hvorefter et dommerpanel, som bl.a. består af elevrådsrepræsentanter, skoleleder og skolebestyrelsesmedlemmer, skal bestemme, hvilket navn der er bedst.


Nyhedsoverblik