Museum kæmper for at købe maleri - nu får arbejdet stor penge-indsprøjtning

Fuglsang Kunstmuseum på Lolland er i gang med at crowdfunde 2,7 millioner kroner til at købe værket 'Jomfru Blidelil'. Nu får arbejdet en håndsrækning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De havde omkring 40.000 kroner i kassen. Nu har de mere end 310.000. Det skriver Jyllands-Posten.

Sådan er status, efter Slots- og Kulturstyrelsen har valgt at donere 270.000 kroner til arbejdet med at kunne overtage det 2,7 millioner kroner dyre maleri.

Maleriet 'Jomfru Blidelil' er malet af Agnes Slott-Møller i 1899, og har været i den private samler John Hunovs samling.

Værket vurderes at være af enestående national betydning for dansk kulturarv.

Læs også
Kunstmuseum starter crowdfunding til at købe maleri
Læs også
Kunstmuseum starter crowdfunding til at købe maleri

Enestående betydning

Det er da også værkets store betydning, der er årsagen til donationen fra Slots- og Naturstyrelsen, skriver avisen.

- Slots- og kulturstyrelsen yder tilskuddet på baggrund af en anbefaling fra et rådgivende udvalg, der blandt andet lægger vægt på, at museet arbejder målrettet på at øge repræsentationen af kvindelige kunstnere i sin samling, lyder det i begrundelsen for bevillingen, skriver avisen.

Værket er i dag udlånt til museet. ved siden af det hænger en opfordring til at hjælpe med at sikre, at værket kan blive hængende på sin plads for altid.


Nyhedsoverblik