En test af en gammel bronzekanon foretaget efter alle kunstens regler har givet historikerne noget at tænke over.
En prøveskydning af en genskabt 550 år gammel kanon viste sig nemlig at være overraskende effektiv. I stedet for at kunne skyde 150-200 mener, som de militære historikere forventede, så skød kanonen en kanonkugle af granit på 4,2 kilo hele 800 meter væk.
Vi var nødt til at lave en række krumspring, når vi skulle lade den
- Det er overraskende og ret vildt. Bronzekanonen her har, trods sin primitive teknik og en ikke særlig effektiv krudttype, vist sig at være et langt mere formidabelt våben, end vi troede. Med en effektiv skudafstand på måske 500 meter har en belejret by ikke kunnet stille ret meget op mod den. Hvis de gjorde udfald, så havde kanonens besætning stadig tid til at stikke af og komme i sikkerhed, fortæller direktør Peter Vemming fra Middelaldercentret i Nykøbing Falster.
Middelaldercentret har i en årrække været involveret i praktiske forsøg med at blive klogere på, hvordan man dengang skabte og brugte kanonerne – lige fra hvordan de blev støbt, til hvordan krudtet blev blandet, og kanonerne skudt af.
Da kanonen skulle afskydes, var det dog nødvendigt at involvere Forsvaret i arbejdet – eller rettere Danske Artilleriregiment (DAR), Sikkerhed- og Ballistik Afdelingen.
VIDEO: Sådan så det ud, da kanonen blev ladt og afskudt:
Nøjagtig kopi af museumstykke
Kanonen er en nøjagtig kopi af en 120 kilo tung bronze-kanon, der i dag opbevares på et museum i Tyskland. Kanonen blev i sidste uge prøveskudt på det militære øvelsesteræn ved den jyske by Oksbøl, og omkring kanonen var der fyldt med følsomme måleinstrumenter, der skulle forsøge at aflure det gamle kanondesigns hemmeligheder.
- Vi kender de gamle forskrifter for, hvordan kanonen skal lades og affyres. Men der blev taget en lang række ekstra sikkerhedforanstaltninger i Oksbøl. Blandt andet måtte ingen gå ind foran kanonen, så vi var nødt til at lave en række krumspring, når vi skulle lade den, siger direktør Peter Vemming fra Middelaldercentret.
Fremstillet på en anden måde
Et af de største krumspring var dog, at Forsvaret sagde nej til at bruge en klassisk støbt bronzekanon til forsøget på grund af risikoen for en eksplotion.
Også i middelalderen var de støbte kanoner kendt for at have tendens til at eksplodere – og det var faktisk også sket for den kanon, som Middelaldercentret har kopieret. Derfor valgte man i stedet at lade en lokal smed skabe kanonen på en stor drejebænk efter de præcise gamle mål.
- Ofte kom der små bobler i bronzen i støbeprocessen, og boblerne svækkede kanonen. Var boblerne omkring krudtkammeret, så kunne den eksplodere, når den blev skudt af. Kanonerne fra den tid holdt i det hele taget ikke til at blive afskudt mange gange, fordi krudtets blanding svækkede dem yderligere, siger han til TV2 ØST.
Selvom kanonen i Oksbøl var drejet og ikke støbt, så er der dog tale om en nøjagtig kopi af den gamle kanon – og prøveskudene i Sydvestjylland er med til at give helt ny viden om de gamle kanoners evner og svagheder.
- Der er indsamlet rigtig mange data om affyringen, og det skal gøre os klogere på, hvordan kanonerne fungerede, og hvordan man bruger dem i krig. Vi kender jo de gamle anvisninger på, hvordan kanonen skulle bruges. Nu kan vi se i data, hvad der egentlig var vigtigt, og hvad der måske mere var tradition eller overtro, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet.
Ændrede alt
Kanonerne kom for alvor til Europa omkring 1450, hvor de vendte op og ned på al krigskunst. De første var lavet af træ - men meget hurtigt efter begyndte man at støbe dem i bronze, på samme måde som man støbte kirkeklokker.
Det betød samtidig også, at kanonerne kunne bygges meget større. Omkring 1470 blev der fremstillet kanoner med en vægt på op til 1,5 ton.
Forlægget til kanonen, der blev prøveskudt i sidste uge, var en lille kanon fra omkring år 1470 på 120 kilo.
- Vi er startet småt, så vi kunne lære noget om, hvordan kanonen fungerer. Men næste skridt er at prøve at lave en af de store kanoner, siger Peter Vemming.
Middelaldercentret i Nykøbing Falster har i en årrække været involveret i et forskningsprojekt, hvor ansatte og samarbejdspartnere med en lang række praktiske forsøg har forsøgt at blive klogere på de tidlige kanoner - både hvordan de blev støbt, og hvordan man i praksis kunne bruge dem.
- Vi har både eksperimenteret med krudt og støberiet af bronzekanoner. Vi har været ude i verden med Galatea-ekspeditionen for at lede efter de steder, hvor krudtet stammer fra. Det er noget, som vi går ret meget op i, fortæller han.
Ender måske som salut-kanon
Selvom Middelaldercentret nu får en meget effektiv kanon i sit arsenal, så skal sejlerne på Guldborgsund dog ikke frygte, at turistattraktionen begynder at demonstrere den nye kanons fortræffeligheder og træfsikkerhed foran de forventningsfulde gæster.
- Sådan en kanon her er så farlig, at den aldrig kommer til at blive affyret uden for et militært område. Skal den affyres hernede, så bliver det kun som salut-kanon, fastslår han.