Michaels situation stadig uvis

Efter lige under 2 uger i Danmark er 47-årige Michael Christensens helbredstilstand stadig uvis oven på 5 måneders indlæggelse på et hospital i Filippinerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En motorcykelulykke og 5 måneder på et filippinsk hospital har tæret alvorligt på Michael Christensens helbred. I august sidste år kørte den 47-årige falstring galt på motorcykel, men fordi han ikke havde nogen rejseforsikring kunne han ikke komme til Danmark og blive behandlet.

Via en privat indsamling startet af Janne Tholstrup lykkedes det dog at samle over 360.000 kroner ind, så Michael Christensen kunne lande i Danmark i slutningen af januar. Seneste opdatering om hans situation lyder ifølge Facebooksiden "Kan vi sammen få Michael hjem fra Filippinerne?", "at han er blevet opereret i fredags, fordi lægerne havde fundet ud af, at der var sat metaltråde ind i ham omkring hjertet, angiveligt for at stabilisere omkring ribben. Det er ikke noget man gør i Danmark, og det skulle fjernes af hensyn til infektionsrisiko.

Vejede 40 kilo

Derudover var han fuldstændig dehydreret ved ankomsten til Danmark. Han blev vejet, da han kom til hospitalet, og han vejede 40 kilo. På 4 døgn i drop tog han 8 kilo på udelukkende i væske.

Han får mad via sonde, da han efter mange måneder med sonde, ikke kan finde ud af at synke, og derfor fejlsynker og får det "i den gale hals".

Umiddelbart er et bud fra lægerne, at hans rehabilitering vil tage op til 2 år", skriver Janne Tholstrup på siden.


Nyhedsoverblik