M/F Berlin klar til sin jomfrutur

Scandlines nye stjerne, hybridfærgen M/F Berlin, der skal sejle mellem Gedser og Rostock, er klar til første sejltur med passagerer på mandag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De første biler kan drille om bord på mandag, når M/F Berlin er klar til at tage første tur fra Rostock til Gedser. Det sker klokken 06.00.

Den 3. maj blev M/F Berlin vist frem for offentligheden for første gang. Den gang var TV ØST med, hvor vi kunne fortælle, at der for eksempel kommer et 400 kvm2 stort shopping område og så er der gratis WI-FI om bord.  

Nu er de endelige tests og nødvendige certifikater indhentet, og M/F Berlin melder sig klar til tjeneste.

- Jeg er meget stolt over det resultat, vi fra på mandag kan præsentere for vores kunder. Projektet har været forbundet med adskillige udfordringer, men når jeg i dag går rundt på færgen, er jeg glad for, at vi stod fast på vores beslutning, siger Søren Poulsgaard Jensen, CEO hos Scandlines.

M/F Berlin er den første af to nye hybridfærger til ruten Gedser-Rostock. M/F Berlin erstatter M/F Prins Joachim, der i næste uge overgår til European Seaways, som har købt skibet til videre drift i Grækenland.

Til efteråret regner rederiet med at søsterskibet M/F Copenhagen kan søsættes.

En grønnere færge

M/F Berlin er en hybridfærge. Det vil sige, at den både er drevet af diesel og batteri, hvilket ifølge rederiet er langt mere miljøvenligt end traditionelle færger.

Der er plads til 1.300 passagerer og 460 personbiler eller 96 lastbiler, hvilket er en fordobling af kapaciteten.

Med den nye hybridfærge kommer der også en helt ny sejplan. Nu vil der være afgange hver anden time fra både Gedser og Rostock. 


Nyhedsoverblik