Lokal politiformand efter drab: Lad myndighederne afgøre betjentenes handling

Der er mange meninger om, hvad fire betjente skulle have gjort, da de lørdag eftermiddag kom ud til en bevæbnet mand i Nykøbing Falster. Den lokale formand for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politiforening - altså politifolkenes fagforening - opfordrer nu folk til at overlade det til myndighederne at afgøre, hvorvidt betjentene handlede korrekt.

Politiet kom frem til en psykisk ustabil mand bevæbnet med to knive. Hændelsen endte med, at manden dræbte en 72-årig tilfældigt forbipasserende, og efterfølgende blev manden selv dræbt af skud fra politiet.

- Betjentene har skullet træffe mange beslutninger på kort tid, og jeg kan kun opfordre til, at det, jeg kalder Facebook-politiet, lader myndighederne afgøre sagen nu. Der er mange, der kommenterer uden at have den rigtige baggrundsviden for at udtale sig, lyder det fra John Hansen, formand for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politiforening.

Et splitsekund

Politiet blev kaldt til Enighedsvej i Nykøbing Falster kort før klokken 16 lørdag eftermiddag. Her blev de mødt af en 24-årig mand, der i bar overkrop gik rundt med to knive.

Manden gjorde udfald mod politiet og stak en 72-årig mand med kniv, hvorefter manden selv blev skudt af politiet. Begge mænd døde efterfølgende af deres kvæstelser.

Både vidner og borgere, der har fulgt sagen i medierne, har undret sig over, at politiet ikke greb ind noget før, men der flere hensyn at tage, før man som betjent må affyre skud, lyder det fra John Hansen.

- Vores pistol er det højeste, vi kan komme, på magtbarometeret. Der er flere kriterier, der skal være opfyldt i Politiloven, før vi må affyre skud, og vi skal sikre os, at der er klare skudvinkler, så vi ikke risikerer at ramme for eksempel vidner eller vinduer. Ofte har betjentene kun et splitsekund til at vurdere situationen og træffe en beslutning, siger politiformanden.

Skal forsøge at føre mindst mulig skade

I Politiloven står der blandt andet, at tjenestevåbnet må affyres for ’at afværge et påbegyndt eller overhængende farligt angreb på en person’, men betjentene skal også have omgivelser og lysforhold med i overvejelserne, og hvis der er tid, skal de sigte, så de gør mindst mulig skade.

- Vi skal helst forsøge at ramme i ben eller arme, men der kan være situationer, hvor der ikke er tid til at sigte efter det, og hvor det bare gælder om at få standset gerningsmanden, siger John Hansen, der til kritikken om, at betjentene affyrede skud for sent tilføjer:

- Havde han gået på en mark og truet nogen, havde det været lettere at affyre skud uden at risikere at ramme andre, men ham her gik inde i et tætbebygget område, og så skal man altså hele tiden vurdere, hvad det er, man har med at gøre, og tænke på, at man risikerer at påføre andre den skade, man vil påføre gerningsmanden ved at skyde, siger John Hansen.

Den allerværste situation

Ifølge ham havde hans kolleger forsøgt at tale den 24-årige mand til ro og bedt ham lægge sig på jorden og lægge knivene fra sig, hvilket han dog ikke gjorde. Han stak i stedet en 72-årig mand til døde og var tæt på også at stikke en betjent. Og det endte altså med, at betjentene skød den unge mand.

- Der er ingen betjent, der ønsker at gøre skade på andre mennesker. Det er den allerværste situation, man kan stå i, men det at affyre skud er måske den sidste mulighed for at få stoppet vedkommende, lyder det fra John Hansen.

Sagen er nu overgået til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som altid bliver inddraget, når en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt.

Når Politiklagemyndighedens undersøgelse er afsluttet, vil Politiklagemyndigheden udarbejde en redegørelse om sagen til Statsadvokaten i København.

Broren til den nu afdøde drabsmand står i dag frem på TV2 ØST for at fortælle, hvordan familie har kæmpet for hjælp til den 24-årige. Se videoen her: