Lastbil med 20 ton juleskinker er væltet i rundkørsel - vil påvirke trafikken meget af lørdagen

Oprydningsarbejdet forventes først færdigt klokken 15.00, oplyser politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En lastbil fra Polen læsset med over 20 tons juleskinker væltede natten til lørdag i en rundkørsel i Nykøbing Falster.

Hverken chaufføren eller andre personer er kommet til skade, men fheldet får mærkbar betydning for trafikken det meste af lørdagen, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Lastbilen var på vej i sydgående retning, da den ved 01.30-tiden af uvisse årsager skred og væltede i rundkørslen ved Skovalleen og Nykøbing Falsters Omfartsvej på E55.

Artiklen fortsætter under billedet.

Arbejdet med at tømme lastbilen er i fuld gang.
Arbejdet med at tømme lastbilen er i fuld gang. Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

Lørdag formiddag arbejder bjærgningsmandskabet på stedet. En erstatningstrailer er tilkaldt, som skal fyldes med over 20 ton skinker, som i gennemsnit vejer 16,8 kilo, oplyser Anders Jalkiewicz fra virksomheden Toreby Bjærgning, der står for arbejdet. 

- Det skal vi gøre så skånsomt som muligt. Det vil sige, at vi bliver pakket ind i dragter, masker, handsker og sko, siger Anders Jalkiewicz. 

Han vurderer, at hele arbejdet vil være færdigt omkring klokken 18.00.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Jesper Hald - TV2 ØST
Lastbilen spærrer det meste af rundkørslen.
Lastbilen spærrer det meste af rundkørslen. Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

Politiet er ikke selv til stede og oplyser indtil videre på Twitter, at trafikken forventes normaliseret klokken 15.00.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Personbiler, der skal i sydgående retning opfordres til at køre fra ved Gaabensevej og fortsætte ind gennem centrum af Nykøbing Falster. Lastbiler, busser og traktorer kan dog passere ulykkesstedet. 

- Vi er løbende i vurdering med folkene på stedet og ser, om vi må rykke ud, oplyser vagtchef Ole Hald til TV2 ØST.

Det er anden gang på under en måned, at en lastbil vælter i netop den rundkørsel.

I slutningen af oktober var det en lastbil lastet med roer, som skred ud og væltede ned på asfalten. Heller ikke her kom personer til skade.

Clock21. nov 2020, kl. 11:11
Artiklen er opdateret med citater fra Anders Jalkiewicz fra virksomheden Toreby Bjærgning.

 


Nyhedsoverblik