Der bliver nu rejst tvivl om det, der efter planerne skulle blive et gigantisk krokodille-center i Nørre Alslev på Nordfalster.
Ifølge Lolland-Falsters Folketidende mangler centeret, der var budgetteret til 39 millioner kroner, nemlig nu pludseligt i alt 14 millioner kroner. Det sker fordi en privat investor har trukket sig fra projektet og der dermed også forsvinder et milliontilskud fra EU.
Indehaveren af Krokodille Zoo, René Hedegaard , håber nu at kunne fortsætte med et mindre projekt, der er budgetteret til 25 millioner kroner.