- Vi var ustandselige sultne.
Sådan siger Irma Torres, der imens Danmark fejrede friheden efter 2. verdenskrig sad indespærret i Hasselølejren på Falster. Hun var 7 år og sultede. Det samme gjorde 250.000 andre tyske flygtninge i Danmark.
Museum Lolland-Falster har i deres arkiver et helt fotoalbum fra Hasselølejren med 221 fotos.
- Det var bygget til 3000-4000, og da der var allerflest, var der cirka 7000, fortæller Alexandra Damgaard, museumsinspektør på Museum Lolland-Falster.
Det var kaos. Hvor skulle man gøre af så mange flygtninge?
Irma Torres er i dag Irma 80 år gammel og bor i Herlev. Men hun er vendt tilbage til Lolland-Falster for at fortælle TV ØST om hendes tid som krigsflygtning i Danmark
- Man kan ikke forestille sig, hvordan det har set ud dengang. Røde barakker og tredobbelt pigtråd. Soldater med gevær passede på indgangen, der hvor vi gik ind, siger Irma Torres.
- Vores barok hed nummer 64.
Hvor skulle man gøre af så mange flygtninge?
Irma Torres har boet i Danmark siden 1955, men ankom første gang 10 år tidligere.
Hendes forældre døde, da hun var lille og i starten af 1945 nærmede russerne sig fra Øst. Hun måtte flygte fra Pommern med sin søster, sin kusine og to mostre. Ved kysten kom hun med et skib og endte sammen med 10.000 andre flygtninge i København.
- Det var kaos. Hvor skulle man gøre af så mange flygtninge? spørger hun.
For Irmas vedkommende blev svaret Olsens Hotel i Maribo. Det var i marts 1945, da Danmark stadig var besat.
Men den 5. maj fik Danmark friheden tilbage. Men den fik Irma Torres ikke at føle.
Irma husker specielt den 9. maj.
- Den dag fyldte jeg syv år. Jeg havde ikke nogen fest. Jeg fik ikke noget mad den dag, siger hun.
- Man elsker jo ikke den fjende, der besætter ens land
Der er ikke nogen, der synes, at tyskerne skal have lov til at være her
Selvom Danmark blev befriet fra den ene dag til den anden, ændrer tilværelsen sig ikke ligeså hurtigt. Ifølge museumsinspektøren sad følelsen af foragt og tyskerhad stadig i danskerne.
- Der er ikke nogen, der synes, at tyskerne skal have lov til at være her, siger Alexandra Damborg.
Irma og familien blev flyttet fra Olsens Hotel og bag bevæbnet vagter på borgerskolen i Maribo.
- Man elsker da ikke den fjende, der kommer og besætter ens land. Det kan jeg godt forstå, siger Irma Torres.
- Børn døde jo, fordi de ikke fik behandling
På dette tidspunkt er der 250.000 tyske flygtninge i Danmark.
- Børn døde jo, fordi de ikke kunne få behandling, og det er rigtig trist, siger Irma Torres.
Børn døde jo, fordi de ikke kunne få behandling, og det er rigtig trist
Ud af de 250.000 flygtninge dør 17.000 og den første halvdel dør ifølge Museum Lolland-Falsters oplysninger i de første 4-5 måneder.
- Den danske regering havde jo sagt til de danske læger, at de ikke skulle være forpligtet af deres lægeløfte over for de tyske flygtninge. Hvilket betød, at de kunne nægte at behandle flygtninge, siger museumsinspektør Alexandra Damgaard.
I 1947 kom Irma hjem til Tyskland og Hasselølejren blev nedlagt. På marken, hvor lejren lå, er der kun træerne fra dengang tilbage. Men ligeså ukuelige, som de vajer i vinden, så vajer Irmas hukommelse i sindet.
- Der var så mange babyer, der døde. Det er ikke til at bære.