¨

Konfirmationsstøtte til trængte familier

Flere søger om hjælp til konfirmation. Nu kan de få støtte. Foto: TV ØST

En konfirmation er en dyr fornøjelse, især hvis pengene er små. Det kender Sanne Beckman alt til.

af Lærke Kjær von Hahn

Sanne Bechman er på kontanthjælp. Derfor har det været rigtig svært at få det til at løbe rundt, når man skal holde konfirmation.

- Det har virkelig kostet mange tanker og bekymringer om, hvordan den her dag skulle ende, siger Sanne Bechman til TV ØST.

På søndag skal Sannes søn Marcus konfirmeres, og bekymringerne er også mindre nu, hvor Sanne Beckman har fået økonomisk støtte til den store dag.

- Det betyder alt, så jeg lige kan sætte prikken over i’et og sige 'jeg har styr på det', siger hun.

Gavekort på 2000 kroner

Sanne Beckman fra Nykøbing Falster har fået et gavekort på 2000 kroner. Den økonomiske håndsrækning kommer fra Dansk Folkehjælp, som sammen med Lolland-Falsters Stift har valgt at give et bidrag til trængte familier.

- Det giver mig en fuldendt glæde, at der er styr på det, så jeg ikke render rundt og endevender hver en øre og bliver stresset, siger Sanne Bechman og påpeger, at nu er der mere ro på.

Flere familier efterspørger økonomisk hjælp

Hos Dansk Folkehjælp oplever man, at flere og flere familier efterspørger økonomisk hjælp til højtidligheder.

- Konfirmationen er en af de steder, hvor typisk enlig forsørger, som er på overførelsesindkomst med hjemmeboende børn, som henvender sig og spørger, om vi har mulighed for at hjælpe, siger Klaus Nørlem, generalsekretær hos Dansk Folkehjælp.

Han glædser sig over, at Dansk Folkehjælp kan være med til at løfte en byrde fra forsørgernes skuldre.

- Vi kan se, at det er faktisk en hjælp der nytter og ændre de her muligheder for familierne, fortæller han.

Lige nu er støtten en slags pilotprojekt, hvor Lolland-Falster er blevet det heldige testområde.

- Da vi gik ind i det her, da tænkte vi egentlig, at sådan et sted imellem 30-50 familier vil sandsynligvis ansøge den her form for hjælp.

Indtil nu har 18 familier fået konfirmationsstøtte.

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App