Kampen er slut – borgerne i Kettinge overtager endelig den gamle brugs

Efter en langvarig kamp er det nu lykkedes et lokalt initiativ at overtage den gamle brugs i Kettinge, så der kan opstå en købmand i byen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

950.000 kroner – solgt som anparter på 2.500 kroner til borgere i Kettinge-området betyder nu, at den gamle brugs nu kan genopstå som købmand.

Tirsdag blev pengene overført – og mandag den 15. juni vil butikken formelt skifte hænder.

Det oplyser Troels Jørgensen fra Kettinge Bylav, der er en af initiativtagerne til at få købmandsbutikken til at rejse sig igen.

- Det er en milepæl – og det har taget lang tid at nå hertil. Men nu kan vi endelig komme i gang med arbejdet med at få den nye butik til at køre igen, siger han til TV2 ØST.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

 

Nu står en gruppe på 75 frivillige klar til at ombygge og renovere den gamle butiksbygning.

- Der er rigtig mange kræfter, der vil hjælpe os. Lige fra professionelle håndværkere, der vil give en hånd med – til frivillige, som bager kage til dem, fortæller han.

Dagli' Brugsen i Kettinge
Læs også
Brugsen i Kettinge lukker - fællesråd er bekymret for udviklingen
Dagli' Brugsen i Kettinge
Læs også
Brugsen i Kettinge lukker - fællesråd er bekymret for udviklingen

Ombygning forude

Der skal blandt andet flyttes nogle vægge i butikken, så butiksområdet bliver større, og der skal installeres en ny bager og en ny kasse.

- Der venter et stort arbejde forude – men vi håber, at vi kan blive færdige i løbet af sommeren, så købmanden kan åbne den 1. september, siger han.

Han fortæller, at det har været svært at skaffe finansiering til at drive butikken – flere realkreditselskaber og finansieringsselskaber er således sprunget fra på handles, der nu financiers igennem et banklån hos Lollands Bank.

- Det er utroligt, at det er så svært at få noget startet op herude på landet – især når man tænker på, at vi selv rejser flere penge, end vi skal låne. Der er noget galt med strukturerne, når det er så svært at starte ting ude i landområderne, siger han.

Den nye købmand skal drives af Dagrofa som Min Købmand. Borgerne vil eje bygningen, der så lejes ud til Dagrofa. Selve konstruktionen skal dog nok sikre god omsætning i butikken, vurderer Troels Jørgensen.

- Vi har virkelig brug for at kunne handle herude, og opbakningen bag butikken har været enorm. Jeg kan kun sige, at vi er mange, der glæder os, til den åbner, siger han. 

VIDEO: I januar besøgte TV2 ØST Kettinge for at fortælle om borgernes kamp:

 

Nyhedsoverblik