James Bond slår til igen - snuser sig frem til 40 hashkager

Politihunden James Bond snusede sig torsdag frem til en fangst bestående af hash, hashkager og digitalvægte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Er det 100 kroner, det koster?, er måske ikke det smarteste spørgsmål at stille en civilklædt politibetjent, når man er på vej ind for at købe stoffer. 

Ikke desto mindre var det, hvad en interesseret køber spurgte betjenten om, som var på vej ind på en adresse i Nykøbing Falster, hvor der eftersigende blev solgt stoffer. 

Den interesserede køber trak sig dog hurtigt tilbage, da politibetjenten viste sin politilegitimation.

Læs også
Bankede på dør med to kilo hash i hånden - så åbnede politiet
Læs også
Bankede på dør med to kilo hash i hånden - så åbnede politiet

Hvis interessen for adressen ikke allerede var vakt med spørgsmålet til betjente, så blev den det, da politihunden James Bond kom på banen. 

Her viste det sig, at tippet om hashhandel gav pote. 

James Bond snusede sig nemlig frem til 27,17 gram hash, 40 hashkager og digitalvægte.

Den 21-årig beboer på adressen blev efter fangsten sigtet for salg af stoffer. 

Derudover var der en 17-årig mand fra Bogø By til stede. Han havde 9,9 gram hash på sig, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Det fremgår af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis døgnrapport.



Nyhedsoverblik