Indsatte i fængsel 'kan slet ikke få armene ned'

Borgere har doneret mellem 300 og 400 kogebøger til Storstrøm Fængsel, og det bringer stor glæde blandt de indsatte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bogreolen var tom, da Storstrøm Fængsel for to uger siden spurgte efter kogebøger.

quote De kan slet ikke få armene ned jo

Lasse Præstegaard, enhedsleder, Storstrøm Fængsel

Folk kunne komme forbi Madens Folkemøde i Maribo og aflevere deres gamle, støvede bøger.

Og det gjorde de.

- Jeg er helt blown away over folks opbakning til det her, siger Lasse Præstegaard, der er enhedsleder i Storstrøm Fængsel.

Fængslet modtog mellem 300 og 400 kogebøger på Madens Folkemøde, og det vakte stor glæde blandt de indsatte.

- De kan slet ikke få armene ned. En ting er bøgerne, men det er også et symbol på, at samfundet er klar til at tage imod dem, når de kommer ud, siger Lasse Præstegaard.

Forbudte bøger

Bøgerne er nu sat ind i fængslets gastronomiske bogreol.

Her skal de være til gavn for de ti indsatte, der er ved at tage en gastronomuddannelse i fængslet.

- De skal skrive en masse menuer, og de kan ikke gå på nettet og finde inspiration, ligesom vi andre kan, siger Lasse Præstegaard.

Fængslet har også været nødsaget til at sortere enkelte kogebøger fra.

Et stort udvalg af kogebøger står nu til rådighed for de indsatte.
Et stort udvalg af kogebøger står nu til rådighed for de indsatte. Foto: Storstrøm Fængsel

Blandt andet har fængslet modtaget kogebogen "Fremstil selv Deres Likør", men da der er totalforbud mod alkohol i fængslet, så fik den bog ikke plads på bogreolen.

quote Der er rigtig mange, der tilbyder at komme forbi med dem, men det er et lukket statsfængsel, og folk kan ikke bare komme forbi

Lasse Præstegaard, enhedsleder, Storstrøm Fængsel

Til gengæld er "Nordiske Egnsretter" og "Lademanns Madvareleksikon" blandt kogebøgerne, der strækker sig helt tilbage til år 1915.

- Vi andre faglærte kokke går ud og spiser og mærker, hvad der rører sig på markedet. Det kan man ikke, når man er afskåret fra samfundet, så at have et bibliotek kun med kogebøger er guld værd, siger Lasse Præstegaard.

Uddannelse er vejen frem

Når ti indsatte er ved at uddanne sig til gastronomer i fængslet, så er det en del af en indsats, der skal gøre dem klar til et lovlydigt liv på den anden side af murene.

- Vi vil gerne skabe en viden om, at de indsatte er ved at tage en uddannelse, så vi måske kan nedbryde nogle fordomme, og samfundet måske er mere klar til at ansætte dem, når vi når så langt, siger Lasse Præstegaard.

Der er totalforbud mod alkohol i fængslet, så bogen her slap ikke igennem kontrollen.
Der er totalforbud mod alkohol i fængslet, så bogen her slap ikke igennem kontrollen. Foto: Storstrøm Fængsel

I fængslet kan man udover gastronom også uddanne sig til maler, tømrer eller smed.

På Madens Folkemøde fortalte de ansatte i fængslet om initiativet.

- Når vi åbner op om sådan noget her, er vi altid påpasselige, siger Lasse Præstegaard.

Læs også
Giv din gamle kogebog til fængslet
Læs også
Giv din gamle kogebog til fængslet

Men med flere hundrede bøger i favnen kunne personalet konstatere, at der var stor opbakning.

- Folk er helt med på, at det at være afskåret fra omverden er en straf, men de skal stilles bedre, når de er løsladt. Vi tror, at vejen til det er uddannelse.

Druknet i mails

Den gastronomiske bogreol er nu fyldt op med bøger, der rækker til det næste lange stykke tid.

Siden Madens Folkemøde har fængslet dog modtaget flere end 50 mails fra folk, der ikke kunne komme til folkemødet, men gerne vil donere en kogebog eller to.

Læs også
Højsikret fængsel åbner uddannelse for indsatte
Læs også
Højsikret fængsel åbner uddannelse for indsatte

- Der er rigtig mange, der tilbyder at komme forbi med dem, men det er et lukket statsfængsel, og folk kan ikke bare komme forbi, siger Lasse Præstegaard.

Derfor er der nu sat en kasse op på biblioteket i Nykøbing Falster, hvor man kan donere sine bøger til fængslet.

På biblioteket i Nykøbing Falster kan man nu donere kogebøger til de indsatte.
På biblioteket i Nykøbing Falster kan man nu donere kogebøger til de indsatte. Foto: Guldborgsund Kommune

Bøger, der måske har stået og samlet støv på hylden i flere år, men nu kan få et nyt liv i fængslet.

- Det kan give en faglig stolthed og gøre, at man kan tjene nogle ordentlige penge, siger Lasse Præstegaard og tilføjer:

Læs også
Mangler betjente i Storstrøm Fængsel
Læs også
Mangler betjente i Storstrøm Fængsel

- Vi andre er jo stolte af vores håndværk. Den følelse vil vi gerne give dem også.

Den 7. september holder fængslet høstfest ude foran fængslet, hvor man kan høre mere om fængslets arbejde og donere sine gamle kogebøger.


Nyhedsoverblik