Den 35-årige mand fra Nørre-Alslev blev i dag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing F.
Han var sigtet for at være i besiddelse af 860,25 gram amfetamin, 55 gram hash og 130 gram marihuana. Derudover konfiskerede politiet 16 kanonslag og 2 ulovlige knive på hans adresse.
Manden tilstod at have opbevaret den store mængde amfetamin for en ven. De øvrige stoffer var til eget forbrug.
Politiet ransagede i går hans hus på baggrund af en efterforskning i København, hvor hans DNA var blevet fundet.
På grund af tilståelsen blev han dømt med det samme, og fik altså 2 år og 6 måneders ubetinget fængselsstraf.