Et stort byfornyelsesprojekt i Nykøbing Falster-bydelen Lindholm har fået hjælp fra en lidt usædvanlig kant.
Godsejer Thomas Højgaard har stillet et stykke af sin skov, der ligger som nabo til Lindholm, til rådighed for områdets indbyggere. Skoven skal skabe et naturskønt åndehul for områdets beboere.
Kan man knytte bånd på tværs af kulturer, vil det være superfint.
- Her kan man bygge huler og klatre i træer. Når min søn og jeg kommer her, kan vi møde mennesker fra andre kulturer, som har en spændende fortælling. Kan man knytte bånd på tværs af kulturer, vil det være superfint, siger Thomas Højgaard, der ejer og driver Orupgård Gods.
Lindholm endte for nylig for tredje gang på Boligministeriets ghettoliste til stor ærgrelse for både beboere og de mange frivillige, der knokler med at få ghettostemplet streget over.
Artikel fortsætter under billedet.
Vil nedbryde fordomme
Godsejeren håber, at skoven kan være med til at skabe rum for at nedbryde fordomme på tværs af kulturer og generationer. Han har ligesom mange af de 1500 indbyggere i Lindholm selv oplevet af blive mødt med fordomme:
Det er skræmmende med de her fordomme. Vi har næsten fordomme om alt.
- Jeg er tilflytter og opvokset i Jylland, siger Thomas Højgaard, der kom til Falster som barn i 1977.
- Jeg startede på Møllebakkeskolen, hvor jeg blev mødt med fordomme om, at jeg var snobbet. Jeg blev stoppet på vej hjem fra skole midt på landevejen, hvor jeg blev smidt i grøften og fik nogle på huden, fortæller Thomas Højgaard.
Artikel fortsætter under billedet
- Folk tror, jeg går i silkeslåbrok og bliver båret på hænder og fødder. Men jeg står op og går på arbejde klokken seks hver morgen, siger godsejeren, der avler økologiske høns.
Begejstring for ny skov
Hanan El Chal kom til Danmark og flyttede til Lindholm som niårig på flugt fra borgerkrigen i Libanon. Hun bor ikke længere i Lindholm efter at være flyttet i eget hus, men hun kommer stadig som frivillig i bydelen for at hjælpe tilflyttere til rette i det danske samfund.
Hun oplever ofte, at Lindholm-borgerne bliver mødt med fordomme:
- Hvor bor du – jeg bor ved Lindholmcenter – nå’e, det der ghettoområde – altså forstå du, det er også en fordom, siger Hanan El Chal, der arbejder som tolk.
- Det er skræmmende med de her fordomme. Vi har næsten fordomme om alt, siger hun.
Artikel fortsætter under billedet
Hanan El Chal er begejstret for den nye skov:
- Det ser godt ud. Det er rigtig fedt, du har investeret det her jord, og vi helt gratis kan få lov at komme her, siger hun til Thomas Højgaard på en gåtur i skoven, der er indrettet med stier en skovsø, sheltere og bålsteder.
Stemplet som fattigrøvskvarteret
Werner Ifversen Madsen bor sammen med sin kone i en af Lindholms 738 boliger. Han er førtidspensionist, hvilket ofte har gjort, at han er blevet mødt med fordomme.
- Vi har også haft villa og vovse, men helbredet har spillet et pus, siger Werner Ifversen Madsen, der har været igennem flere store operationer, som har gjort, at han ikke kan arbejde længere.
Artikel fortsætter under billedet
- Jeg er født og opvokset på Hammerlodden – et socialt boligbyggeri i det gamle Nykøbing – det blev kaldt fattigrøvskvarteret. Men efter at være flyttet til Gedservej i Lindholm-kvarteret har jeg også hørt, at det skulle være et fattigrøvskvarter.
Han håber ligesom Hanan El Chal og Thomas Højgaard, at den nye skov vil blive et sted, hvor folk mødes på lige grund og får gjort fordomme til skamme.
Skoven ved Lindholm er det seneste af en lang række initiativer, som beboere og frivillige har sat i værk for at få byen taget af ghettolisten.
Tidligere på året kunne TV2 ØST blandt andet fortælle om, hvordan lokale unge vil give området et bedre ry med en række iværksætterprojekter.