Gedser fejrer sin nye mobile sauna

Det er Gedsers nye vinterbadeklub "Pingvinerne fra Gedser Rev", der står for at få den mobile sauna i brug.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der var fest i Gedser søndag. Byens nye mobile sauna blev nemlig indviet i byens lystbådehavn.

Og det var noget, der kunne få folk af huse. Mange kom forbi for at fejre byens nyeste landvinding.

quote Vi er jo et område med vand på tre sider, og det vil sige, at hvis nu at vinden står rigtig meget på her, så kan vi måske køre den over til Østersøen. Så det var vigtigt for os, at den blev mobil

Karin Ringsing, bestyrelsesmedlem i Gedser Bylaug

- Det er helt vildt fantastisk, siger Karin Ringsing, der er bestyrelsesmedlem i Gedser Bylaug. 

Officielt er det Gedser Bylaug, der ejer saunaen, men den daglige drift står byens nye vinterbadeklub 
"Pingvinerne fra Gedser Rev" for.

Læs også
Godsvogn er landet i Gedser - skal forvandles til Olsen Banden-kending
Læs også
Godsvogn er landet i Gedser - skal forvandles til Olsen Banden-kending

- Man ville jo gerne have en sauna med vindue, så man kunne sidde og kigge ud. Og vi har været så heldige, at vi også har fået bevilget en trappe af Teknik og Miljø, fortæller Simone Damgaard, der er frivillig i Pingvinerne fra Gedser Rev. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Vinduet giver mulighed for at nyde udsigten, mens man får varmen. 
Vinduet giver mulighed for at nyde udsigten, mens man får varmen.  Foto: Ida Kristensen - TV2 ØST

I dag har vinterbadeklubben 10 medlemmer, men de håber på flere.

- Der er en stor interesse i at få saunaer. Der er en stor stigning - både i Guldborgsund Kommune, på falster, og også på Lolland, siger Simone Damgaard.  

Den rullende sauna skal varme flere

Det er blandt andet med støtte fra Nordeafonden og Friluftsrådet, at Gedser Bylaug har fået købt saunaen på hjul. Meningen er, at den skal kunne bringe glæde i hele området. 

- Vi er jo et område med vand på tre sider, og det vil sige, at hvis nu at vinden står rigtig meget på her, så kan vi måske køre den over til Østersøen. Så det var vigtigt for os, at den blev mobil, forklarer Karin Ringsing, bestyrelsesmedlem i Gedser Bylaug.

Mange var mødt frem for at indvie den nye mobile sauna på hjul. 
Mange var mødt frem for at indvie den nye mobile sauna på hjul.  Foto: Ida Kristensen - TV2 ØST

Flere af de fremmødte var da også ret begejstrede for idéen. 

- Jeg synes jo, at det er et super initiativ. Det vil trække endnu flere vinterbadere til, og det er jo bare godt, siger Tonny Pedersen fra Gedser. 

- Jeg synes, det er rigtig, rigtig fedt. Jeg elsker at gå i vandet om vinteren, så den der tanke om en kombination med noget dejligt koldt vand og så at komme ind i varmen bagefter, det, synes jeg, er fantastisk, siger Elsebeth Dalby fra Stavreby. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Snoren klippes, og den mobile sauna kan officielt tages i brug.
Snoren klippes, og den mobile sauna kan officielt tages i brug. Foto: Ida Kristensen - TV2 ØST

Håbet er nu, at den rullende sauna kan skabe mere værdi for Gedsers omdømme.

- Vi håber på lidt opmærksomhed, fordi Gedser i mange år måske har været talt lidt ned. Så vi vil gerne fortælle den gode historie om, at Gedser faktisk er et rigtig godt sted at leve og bo, fortæller Karin Ringsing. 

 


Nyhedsoverblik