Forudser rekordmange tilskuere - det er fuldstændig vanvittigt

Aldrig har der været en større sportskamp i Nykøbing Falster, end den der i aften skal spilles mellem kvindeligaens NFH og Team Esbjerg.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tasken er tætpakket med bannere og klappølser, og en nystrøget klubtrøje ligger fremme sammen med halstørklædet.

- En kamp, der starter klokken 18.30 på en fredag, det er eminent, det kan ikke være bedre, siger Per Harding Madsen, der er formand for fanklubben NFH-supporters.

quote Vi blev overrasket over, hvor højt vi skal råbe, for at det giver den samme stemning

Per Harding Madsen, formand for NFH-supporters

Sæson er i fuld gang i kvindeligaen, og det lokale håndboldhold NFH ligger lunt i svinget med foreløbigt to sejre og to point igen, før de sikrer sig en plads i semifinalen.

- Hvis du spørger eksperterne, så siger de, at vi ikke har en chance, men vi siger ’vent at se’, alt kan ske, siger Per Harding Madsen.

Største kamp nogensinde

NFH-supporters udgør kun en lille del af den skare, der i aften samles i Spar Nord Boxen - også kaldet Guldboxen - når det lokale hold NFH, skal give storfavoritterne Team Esbjerg kamp til stregen.

Læs også
NFH taber pokalfinalen
Læs også
NFH taber pokalfinalen

- Det er den største kamp, rent tilskuermæssigt, der skal spilles på Lolland-Falster. Vi har cirka 100 siddepladser tilbage, så det er fuldstændig vanvittigt, fortæller Kenneth Sahlholdt, der er direktør for Nykøbing Falsters håndboldklub.

Kampen er tæt på udsolgt i Spar Nord Boxen, hvor der er plads til 3000 mennesker. 

Kenneth Sahlholdt er tidligere assisterende træner for klubben. I dag er han Direktør
Kenneth Sahlholdt er tidligere assisterende træner for klubben. I dag er han Direktør Foto: Johnny Pedersen/ Ritzau Scanpix

Da hallen blev indviet i september 2023, var der tvivl om, hvorvidt tilskuerrækkerne kunne fyldes ud.

Men på bare en sæson er det gået stærkt.

- Sidste år havde vi et gennemsnit på omkring 1200 tilskuere. Men nu, allerede i gruppespillet, har vi 1900 tilskuere til hver kamp. Så der er altså gennemsnitligt 700 flere tilskuere, vi har fået ind og se kampene, og det er vi virkelig stolte over, siger Kenneth Sahlholdt.

Nye tider for fans

Førhen var den lokale opbakning nødt til at tage hele vejen til Næstved Arena for at heppe, når kampe i den størrelse skulle spilles.

Nu bliver de i nabolaget. 

Læs også
Derfor blev håndboldkamp afbrudt
Læs også
Derfor blev håndboldkamp afbrudt

- Vi har ikke andet hernede. Vi har ikke en stor fodboldklub eller en stor basket- eller tennisklub, der ligger og gør sig gældende i den danske liga, vi har kun NFH, siger Per Harding Madsen. 

Det har dog taget tid for de dedikerede NFH-supporters at vænne sig til klubbens nye samlingspunkt:

Hvis NFH ikke vinder kampen mod Team Esbjerg i aften, så skal de  fortsat kæmpe for en plads i semifinalen.
Hvis NFH ikke vinder kampen mod Team Esbjerg i aften, så skal de fortsat kæmpe for en plads i semifinalen. Foto: Ingrid Riis/ Ritzau Scanpix

- Vi blev overrasket over, hvor højt vi skal råbe, for at det giver den samme stemning. Så vi skal virkelig bruge stemmebåndet for at få hele hallen med, fortæller Per Harding Madsen, der sammen med fanklubben har været nødt til at lave ny strategi for at skabe samme stemning til kampene. 

Svær modstander

Selvom kvinderne i NFH aldrig har været så meget på hjemmebane, bliver det svært for holdet at slå aftenens modstander.

- Nu skal vi møde Team Esbjerg, og de har ikke tabt en eneste kamp i år. Så det bliver eddermame svært, siger Kenneth Sahlholdt. 

Sidste gang de to hold mødte hinanden i januar, vandt Team Esbjerg med et enkelt mål i de sidste tre sekunder af kampen.

Læs også
Højeste medlemstal i ni år
Læs også
Højeste medlemstal i ni år

Den tætte afgørelse har derfor givet anledning til håb for klubbens fans. 

- I aften er en chance for at spille imod et af Europas stærkeste hold. Og sidst vi spillede imod dem, der tabte vi kun med én. Så intet er umuligt, siger Per Harding Madsen. 

Afgørelsen skal spilles fredag aften klokken 18.30.


Nyhedsoverblik