Endnu et menighedsråds-medlem går

En strid om istandsættelsen af en tjenestebolig til en ny provst i Nykøbing F. får endnu et menighedsrådsmedlem til at gå. Ny menighedsrådsformand ærgrer sig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den nye menighedsrådsformand i Nykøbing Falsters Sogn er ærgerlig over, at to menighedsrådsmedlemmer nu har meldt sig ud af rådet og også vil melde sig ud af Folkekirken.

- Jeg beklager, at de er gået. Det er deres egen beslutning, men der er ikke nogen, der har ønsket, at de skulle træde ud, så jeg synes, det er trist, siger Palle Jacobsen.

Strid om bolig til ny provst
Hans forgænger, Preben Bonde trak sig for nylig fra posten som formand efter uenigheder med Domprovst og provstiudvalg. Siden er medlem Bodil Jensen også gået, skriver Lolland-Falsters folketidende.

Det hele drejer sig om den tjenestebolig, som menighedsrådet er ved at få lavet til den nye provst i Klosterfløjen, der støder op til Klosterkirken i Nykøbing Falster. 

I januar var istandsættelsen af den store lejlighed i den gamle bygning løbet op på 1,1 millioner kroner, men provstiudvalg og Domprovst mente, der var mange fejl og mangler, der burde rettes op på.

For eksempel kunne man lydisolere konfirmandstuen i stueetagen og burde måske også overveje, om der skulle være varme i gulvet i det ene badeværelse.

Det mente Bonde ville blive meget dyrt, og han valgte så at trække sig som formand.

Det koster at istandsætte
Den nye menighedsrådsformand er ikke lige så skeptisk, hvad angår udgifterne til istandsættelsen:

- Jeg synes, man skal have for øje, at det jo er en fredet bygning, så alt andet lige, så vil en istandsættelse jo koste lidt mere, fordi man skal tage hensyn til bygningen og de fredningsværdier, der er, siger Palle Jacobsen og fortysætter:

- De tal, der har været ude i offentligheden er måske også lidt voldsomme, for det er worst case. Mht gulvvarmen, så har provstiudvalget ikke stillet krav om, at der skulle være gulvvarme. Man har sagt noget om, at man eventuel kunne overveje, om der skulle være gulvvarme i badeværelset på anden sal, så jeg synes, det er lidt ude af proportioner.

Beslutning træffes snart
Det er nu op til provstiudvalget, om og hvor meget ekstra istandsættelse Klosterfløjen skal igennem, før den nye provst, Michael Fagerlund kan flytte ind.

Han blev ansat 1. oktobe rog tanken var oprindeligt, at han skulel være flyttet ind 1. november.

Menighedsrådet måtte indlogere ham i en erstatningsbolig.


Nyhedsoverblik