Elever laver video med gode råd til mundtlig eksamen

Sommerferien nærmer sig, men inden da er eksamenerne. Det gør mange nervøse, og en gruppe elever har derfor lavet en video med gode råd til eksamen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Forbered. Fyr den af. Freak out. Det er tre gode råd, som 16-årige Thea Vikstrøm fra Elkenøre ved Marielyst Strand har taget med sig til sin eksamen. Hun skal op til tysk, og som så mange andre skoleelever, er hun nervøs.

Netop nervøsitet har været et problem for Thea Vikstrøm. Hun har derfor, sammen med en flok andre unge skoleelever, taget et kursus i Guldborgsund Ungdomsklub.

Kurset handler om eksamenstræning, altså hvordan man klarer en god mundtlig eksamen.

Giver tricks videre

De tre råd et bare nogle blandt mange, som eksaminanden har tillært sig på det seneste. Og alle de gode tips og tricks, som hun og klassekammeraterne har lært, dem vil de nu give videre.

Klassen har derfor lavet en video, hvor de har samlet syv gode tips til andre elever, der er nervøse for at gå til eksamen.

Thea Vikstrøm har selv brugt vejledningen – og det har givet pote. Hun har indtil videre klaret sig igennem engelsk og tysk mundtlige eksamener med karakteren 12 i begge fag.

Videoen, som de unge mennesker har lavet, kan ses nederst i artiklen.

De syv tips og tricks