Damerne fra Nykøbing Falster vinder kamp i EHF-cup

Det var en hård start for kvinderne fra Nykøbing Falster ved lørdagens kamp mod tyskerne i EHF-cuppet. Holdet endte dog med at finde hinanden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det var en glad træner, der sad og ventede ved gaten til flyet mod Danmark. 

For Nykøbing Falsters kvindehåndboldhold vandt lørdag 34-29 over det tyske hold, Metzingen K, til EHF-cuppet.

- Vi får en knap så god start, men vi kommer stille og roligt ind i det, siger Niels Agesen, træner for NFH's kvinder. 

Svære 20 minutter

Også Kristina Mulle Kristiansen, bedre kendt som bare Mulle, var godt tilfreds. 

- Det var svært de første 20 minutter. Tyskerne var gode til kontra, som vi også var forberedt på, forklarer Mulle. 

- Da der var gået 20 minutter, fik vi pause, hvor vi fik forsvaret på plads. 

Det så sort ud i starten af kampen, men kvinderne fik kæmpet til tilbage til en sejr. 

- Vi får taget krafterne fra tyskerne. Det var en god holdsejr, siger Niels Agesen. 

- Vi kæmpede for at finde holdspillet og holdet fandt hinanden.