Det gik den rigtige vej, men så ramte coronapandemien og lagde store dele af det danske samfund i dvale.
Gennem flere år har boligområdet Lindholm i Nykøbing Falster kæmpet med at komme af med deres plads på regeringens ghettoliste.
Det vil i yderste konsekvens betyde, at man smadrer området
- Vi skulle i gang i januar måned med at finde arbejde til de kære borgere. De skulle lige til at gå i gang og bom, så kom coronakrisen, og så stoppede festen, siger Werner Ifversen Madsen, beboerformand i Nykøbing F. Boligselskab.
En lavere arbejdsløshed blandt borgerne i området er en af de ting, der kan hjælpe boligområdet væk fra ghettolisten og sikre, at området ikke ender med at blive betegnet som en hård ghetto. Det stempel får et boligområde, der i fem år har været at finde på ghettolisten.
- Der er ingen virksomheder, der tør at tage folk ind på nuværende tidspunkt. Tværtimod. Man fyrer folk, siger Werner Ifversen Madsen.
Men arbejdsløshedsprocenten i boligområdet skal reduceres fra 49 til 40 procent inden november, hvor tallene bliver opgjort til den opdaterede ghettoliste, som offentliggøres i december 2020.
Artiklen fortsætter under billedet.
Særligt hos boligområdets aktivitetshus kæmper to medarbejdere dagligt med at nedbringe antallet af arbejdsløse gennem projektet Lindholm Indefra og dermed få kvarteret væk fra ghettolisten.
- Vi har cirka 75 personer, som vi gerne skulle flytte over i beskæftigelse for at ryge ud af ghettolisten, siger Christian Refstrup, bestyrelsesmedlem i Lindholm Indefra.
Hvis Lindholm ender som en såkaldt hård ghetto, får det konsekvenser for området.
- Så bliver vi mødt af nogle meget firkantede krav – for eksempel at nedrive en stor del af boligerne herude, også boliger som er ganske udmærket at bo i, siger Christian Refstrup.
Hvad er en ghetto? Og hvad er en hård ghetto?
Ved et udsat boligområde forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og hvor minimum to ud af fire følgende kriterier er opfyldt:
- Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 procent, opgjort som gennemsnittet over de seneste to år.
- Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet, opgjort som gennemsnit over de seneste to år.
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og hvor minimum to af kriterierne vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetsniveau samt uddannelses- og indkomstniveau, er opfyldt, og hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.
Boligområder, der har været på ghettolisten i fem år, defineres i lovgivningen som et hårdt ghettoområde. Det drejer sig om 15 boligområder.
I overensstemmelse med lovgivningen har kommuner og boligorganisationer indsendt fælles udviklingsplaner for samtlige 15 boligområder. Alle udviklingsplaner er godkendt af ministeren.
Udviklingsplanerne anviser, hvordan andelen af almene familieboliger inden 2030 vil blive nedbragt til 40 procent, eller den andel der er givet dispensation til.
Der er mange redskaber til at nedbringe andelen af almene familieboliger og samtlige redskaber bringes i anvendelse i de 15 udviklingsplaner. Nybyggeri er det mest anvendte redskab i udviklingsplanerne til at nedbringe andelen af almene boliger.
Der lægges både op til etablering af private boliger og erhvervsenheder, ligesom der planlægges omdannelse til almene ungdoms- eller ældreboliger. Endelig er der planer om at nedrive og sælge eksisterende boliger, der hvor det skønnes nødvendigt for udviklingen området. Kommuner og boligorganisationer kan selv tilpasse omdannelsen af områderne i forhold til de lokale vilkår og behov.
Kilde: Transport- og Boligministeriet.
Hvad vil det betyde for området?
- Det vil i yderste konsekvens betyde, at man smadrer området, svarer han.
Rejsehold besøger ghettoen
Derfor har samarbejdet med Guldborgsund Kommune, lokalpolitikerne og beboerne været tæt. Et samarbejde der ifølge formanden for beskæftigelsesudvalget var begyndt at bære frugt.
- Vi har fået fordoblet antallet i beskæftigelse fra januar 2018, hvor vi lå på 16,6 procent, til september 2019, hvor nåede op på 33,2 procent, så udviklingen har været rigtig god, siger Ole K. Larsen (V), formand for beskæftigelsesudvalget i Guldborgsund Kommune.
Det vil sige, indtil coronakrisen ramte landet, og derfor er Ole K. Larsens appel til kollegaerne på Christiansborg klar.
- Jeg har en klar forventning om, at når vi kigger på coronakrisen, så suspenderer man hele det her i forhold til den hårde ghettoliste, netop fordi vi ikke kan arbejde med det i denne periode, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet.
Det har fredag ikke været muligt at få et interview med boligminister Kaare Dybvad (S). TV2 ØST ville gerne have spurgt ham, om han er villig til at imødekomme ønskerne fra Lindholm-kvarteret.
Ifølge beboerformanden vil det uden politisk velvilje være noget nær umuligt at undgå stemplet som hård ghetto.
- Jeg tror ikke, at det lykkes. Desværre. Jeg håber det, men jeg tror ikke på det. Derfor går min appel på, at de må besinde sig inde i Folketinget, siger Werner Ifversen Madsen.
Til juni får Lindholmkvarteret besøg af et rejsehold fra regeringen, der skal kigge nærmere på ghettoen. Her håber man at kunne overbevise myndighederne om at slække på reglerne for, hvornår et boligområde bliver betegnet som en hård ghetto.