Hvis et menighedsråd har den teologiske overbevisning, at kun mænd kan være præster, må de i dag helt lovligt sortere kvindelige ansøgere fra.
Men den form for frasortering kan snart være fortid. Ifølge DR mener et flertal af Danmarks biskopper nemlig, at folkekirken ikke længere skal kunne kønsdiskriminere mellem mandlige og kvindelige præster ved ansættelse.
Biskoppen over Lolland-Falsters Stift, Marianne Gaarden, tror dog ikke på, at afskaffelsen af denne undtagelse vil løse problemet.
- Om den her paragraf bliver fjernet eller ej, I kan godt fjerne den, men det ændrer ikke praksis. Det er holdningen, der skal ændres, og du kan ikke lovregulere omkring folks tro, siger biskoppen og fortsætter:
- Og det er det, min anke er, at der er i øjeblikket en tendens til, at man tror, at man kan ved hjælp af lovgivning regulere menneskets tro. Det kan man ikke. Du kan sige, at man må ikke gå med tørklæde, man må ikke omskære, men det ændrer jo ikke folks grundlæggende tro.
Lolland-Falsters Stift rummer 110 kirker, og det er Marianne Gaardens opfattelse, at måske to menigheder stadig vil prioritere en mandlig præst.
- Og det ene sted valgte de simpelthen en kvinde sidst, fordi hun var den dygtigste, og de er utroligt glade for hende. Og i det øjeblik man har haft en kvindelig præst og er glad for hende, så opløses den der, det er ligesom en uddøende tankegang. Den er på retur.
Et udtryk for rummelighed
Undtagelsen fra ligebehandlingsloven blev indført i år 1978 og havde ifølge Kirkeministeriet det formål at beskytte religionsfriheden.
Præsten Michael Fagerlund synes ikke, at loven skal fjernes. Han mener nemlig ikke, at den er et udtryk for kønsdiskrimination.
- Jeg mener, det er et udtryk for den rummelighed og det frisind, som vi i folkekirken skal tilbyde dens medlemmer. Folkekirken er jo ikke en almindelig organisation, men et trossamfund.
Holdningen til, at kun mænd kan være præster, stammer fra et Paulus citat fra bibelen. Men selvom provsten i Klosterkirken ikke mener, loven skal fjernes, støtter han ikke op om holdningen.
- Det er ikke min personlige holdning, jeg giver udtryk for, men min holdning til, at vi som trossamfund må, skal vi sige, have regler, som måske i nogle henseender adskiller sig fra, hvad der gælder i samfundet generelt, lyder det fra Michael Fagerlund.
En signalværdi
Vælger man at fjerne loven, vil det dog ifølge kirkehistoriker Rasmus H. C. Dreyer have mere signalværdi end en egentlig effekt.
- Nu skal vi huske, at det er noget, der er meget lidt udbredt i dag. Det er nogle få og enkelte grupperinger inden for folkekirken på den konservative fløj, som stadigvæk har det syn, forklarer Rasmus H. C. Dreyer.
Marianne Gaarden er også overbevist om, at der skal noget helt andet end lovgivning til.
- Det er nogle helt andre kriterier, der skal ligge til grund for, hvordan man vurderer en præst. Det er målet. Det er bare spørgsmålet om midlet. Er midlet lovgivning? Nej, det er det ikke.