Beboere på coronaramt plejecenter venter stadig på vaccine

Beboerne på Plejecenter Kildebo afventer stadig afklaring på, hvornår de kan få lov at få coronavaccinen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Nu er alle plejehjemsbeboere, der har ønsket det, blevet vaccineret første gang.

Sådan lød det fra Region Sjælland fredag den 8. januar klokken 18.

quote når lægen siger god for det derude, så kan vi vaccinere dem, der kan

Trine Holgersen, direktør for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland

Det gjaldt bare ikke de borgere, der bor på et plejecenter, hvor der er udbrudt smitte med corona, som det er tilfældet på Plejecenter Kildebo i Sakskøbing. Her er 32 ud af de i alt 60 beboere blevet smittet med coronavirus, og det betyder, at ingen beboere på Kildebo er blevet vaccineret endnu.

- Vi følger hele tiden de her smittetal, og derfor er det en lægefaglig vurdering, hvornår vi kan vaccinere, siger Trine Holgersen, der er direktør for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland.

Dato endnu ikke fastlagt

Beboerne og deres pårørende har siden slutningen af sidste uge afventet svar på, hvornår beboerne kan få vaccinen.

- Jeg er altså rystet over det. Jeg forstår ikke, hvorfor alle raske på lige præcis de smitteramte plejecentre ikke får en vaccine her og nu. Det kan måske redde deres liv, sagde Anette Uhrenfeldt, hvis mor bor på plejecenteret Kildebo, lørdag til TV2 ØST.

Plejecenter Kildebo i Guldborgsound Kommune
Læs også
63 blev smittet på plejehjem - spredning ser ud til at være bremset
Plejecenter Kildebo i Guldborgsound Kommune
Læs også
63 blev smittet på plejehjem - spredning ser ud til at være bremset

Men der ligger fortsat ikke en endelig dato klar. Der må nemlig ikke vaccineres, hvis beboeren er smittet eller i fare for at være smittet med coronavirus, og derfor følges smittetallene på plejecentret nøje.

- Det beror på en sundhedsfaglig vurdering i hvert enkelt tilfælde. Men vi kører ud, allerede når vi modtager vaccinerne i løbet af denne her uge, og der er Kildebo på vores liste. Så når lægen siger god for det derude, så kan vi vaccinere dem, der kan, fortæller Trine Holgersen til TV2 ØST mandag morgen.

Håb forude

Der er håb for, at de første beboere kan blive vaccineret meget snart. Der er nemlig ikke konstateret nogle nye smittetilfælde over weekenden, og ti ud af de 32 smittede beboere er blevet erklæret raske igen.

- Jeg har ikke meldinger om nye smittede på Kildebo af alle dem, som blev testet i fredags. Tværtimod har vi frigivet ti borgere, der nu er erklæret raske, så deres isolation er ophørt, fortæller Ida Byrge Sørensen, der er chef for Center for Sundhed & Omsorg i Guldborgsund Kommune.

Plejecentret er fortsat underlagt skærpede restriktioner, og det er dermed ikke tilladt for pårørende at besøge beboerne på plejecentret.

- Så selvom de ti nu har mulighed for at forlade deres bolig, så gælder besøgsrestriktionerne stadig, understreger Ida Byrge Sørensen.

Plejecenter Kildebo i Guldborgsound Kommune
Læs også
Pårørende til borger på coronaramt plejehjem undrer sig: - Hvorfor får hun ikke vaccinen?
Plejecenter Kildebo i Guldborgsound Kommune
Læs også
Pårørende til borger på coronaramt plejehjem undrer sig: - Hvorfor får hun ikke vaccinen?

Til Plejecenter Kildebo hører også Kildehuset, der er et skærpet afsnit for demente. Her bor i alt 12 beboere, som ikke har været i kontakt med de smittede beboere på plejecentret. De blev derfor alle vaccineret den 8. januar.

Udover de 32 beboere, der er blevet smittet med coronavirus, er også 31 medarbejdere blevet smittet. Dermed er i alt 63 medarbejdere og borgere med tilknytning til Kildebo blevet smittet i det seneste smitteudbrud.  


Nyhedsoverblik